Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Carsten Andersen. (Foto: Fotograf Carsten Andersen)

Telia og Telenor tvunget til at alliere sig

Både Telia og Telenor står i en uholdbar finansiel situation, og derfor bliver de nødt til at gå sammen, vurderer analytiker.

Nummer to og tre på det danske mobilmarked slår nu deres netværk sammen.
 
Telia og Telenor deler deres netværk, og fremover vil de udbygge ét netværk sammen, så de på den måde kan nedbringe omkostninger ved opstillingen af nye mobilmaster og antenner.
 
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Dansk Markets ser det som en nødvendig beslutning.
 
"De var begge to i en uholdbar situation rent finansielt," siger Poul Ernst Jessen.
 
De to selskaber har det seneste års tid været under et stigende pres, efter at lavprisselskabet Onfone pressede priserne i markedet. Telenor havde dog indtil maj den fordel, at Onfone sendte en stor del af sin omsætning ned i Telenors pengekasse, fordi Onfone havde lejet sig ind på Telenors netværk.
 
Men TDC købte i maj Onfone for cirka 300 millioner kroner, og Onfone-kunderne flyttes over i TDC's mobilnet.
 
"Telenor blev gevaldigt stækket, da TDC købte Onfone, fordi købet både tog indtjening og omsætning ud af Telenor. Indtil da havde Telenor været et godt stykke foran Telia," fortæller Poul Ernst Jessen. 
 
Telia har tabt kunder
Forinden havde Telia tabt en del kunder i priskrigen, og det medførte blandt andet, at selskabet afskedigede sin topdirektør i januar.
 
"Telenor og Telia kan på deres nuværende platform ikke levere afkast til moderselskaberne, som kan retfærdiggøre yderligere investeringer i Danmark. Derfor skulle de gøre noget, og nu tager de en masse omkostninger ud af markedet," forklarer aktieanalytikeren.
 
Han udtalte allerede i maj til Computerworld, at Telia og Telenor måtte fusionere deres netværk eller foretage sig noget andet drastisk, efter at TDC købte Onfone.
 
Poul Ernst Jessen mener dog, at Telenor kunne have undgået at stå i denne situation.
 
"I det øjeblik Telenor i Oslo besluttede, at Telenor Danmark ikke måtte købe Onfone, gav Telenor-ledelsen en redningsplanke til Telia. Telenor kunne have udnyttet Onfone til at skubbe Telia ud i Øresund," siger han.
 
Med dagens aftale kommer det danske mobilmarked fremover til at bestå af tre mobilnet; 3's, Telenor og Telias samt TDC's net. 
 
3's kunder betaler mere
3 har færre kunder end Telia og Telenor, men alligevel ser Poul Ernst Jessen ikke 3 for at stå i samme kritiske situation som Telia og Telenor.
 
"3's kunder har en anden kvalitet (de har et højere forbrug, red.) end kunderne hos Telia og Telenor, og det gør, at 3 har momentum. Men spørgsmålet er, om 3 fortsat kan fastholde sin position som et high end brand, der har en højere pris end konkurrenterne," siger han.
 
Helt overordnet vurderer han, at dagens aftale kommer til at lægge en dæmper på prispresset fremover.
 
"Hvis ikke de havde gjort det her, så var det kun en vej til at få kritisk masse for Telia og Telenor, og det var via lavere priser. Risikoen for øget prispres fremover blev reduceret markant i dag," siger Poul Ernst Jessen.
 
Han mener, at det er den indirekte effekt, som dagens aftale har på TDC's forretning. Den vil komme under mindre pres i forhold til priserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere