Artikel top billede

Stephen Elop mener, at der er plads til et tredje mobilstyresystem ved siden af Apples iOS og Googles Android.

Nokia vil få det bedste frem i Windows Phone

Nokias udelte opmærksomhed på Windows Phone vil ifølge topchef Stephen Elop vende de lave salgstal for Microsofts mobilstyresystem.

Computerworld News Service: Nokias topchef, Stephen Elop, brugte sin keynote ved Open Mobile Summit i London torsdag til endnu en gang at forklare, hvorfor virksomheden valgte Microsofts mobilstyresystem, Windows Phone, til sine smartphones. Han insisterede under spørgerunden på, at Nokia på trods af rygter om det modsatte ikke er til salg.

I de sidste par uger er der opstået spekulation om, at enten Microsoft eller Samsung har planer om at opkøbe Nokia, hvis aktiepris er faldende. Men de rygter er grundløse og virksomheden er ikke til salg, svarede Stephen Elop, da han efter sin præsentation blev spurgt om disse rygter.

I løbet af sin keynote gentog Elop, at der er plads til et tredje mobilstyresystem ved siden af Apples iOS og Googles Android. Han sammenligner de to platforme med kasser, hvor Apple-kassen er lukket, mens Google-kassen har klapper, der indtil videre er åbne. Det vides ikke, om Android vil vedblive at være åben, men det står helt klart, at den afgørelse er op til Google, fremhæver Elop.

Nokias prioritet er at konkurrere med disse styresystemer og ikke med Windows Phone-baserede smartphones fra andre leverandører, forklarer han. Derfor samarbejder Nokia med Samsung "om forskellige ting relateret til Windows Phone."

Microsofts aftale med Nokia lader softwaregiganten bruge teknologi fra Nokia i Windows Phone. Men der blev ikke nævnt noget om nogen sådan teknologi, da Microsoft præsenterede Mango, den næste version af styresystemet.

Håber på 4. kvartal

Nokia hoppede med på Windows Phone-vognen sent i Mangos udviklingscyklus, hvilket ifølge Elop betyder, at der vil komme langt større Nokia-differentiering i de kommende udgivelser. Men selv de første produkter vil have unikke Nokia-funktioner, lover han.

Lave salgstal for smartphones med Windows Phone har gjort det til en udfordring for Nokia at overbevise visse parter i branchen om, at det var det bedste valg at blive partner med Microsoft. Men de dårlige salgstal kan delvist forklares med, at andre telefonproducenter lægger de fleste af deres kræfter i Android, mens Nokia vil fokusere på at bygge den bedst mulige Windows Phone-mobil, fremhæver Elop.

Nokia har stadig ikke sat dato på, hvornår den første telefon fra dette nye samarbejde vil komme på markedet, men har antydet fjerde kvartal.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere