Artikel top billede

HP indleder juridisk slagsmål med Oracle

Oracle er ifølge HP juridisk forpligtet til fortsat at udvikle software til Itanium-platformen.

Computerworld News Service: Oracles beslutning i marts om at stoppe med at udvikle software til Intels Itanium-chip er ifølge Hewlett-Packard et brud på "juridisk bindende forpligtelser", som Oracle har indgået med HP og de to virksomheders cirka 140.000 delte kunder.

HP har sendt Oracle et formelt juridisk krav om at ændre sin beslutning. HP hentyder i en pressemeddelelse at næste skridt kan blive et søgsmål, hvis ikke Oracle imødekommer dette krav.

"HP er af den overbevisning, at Oracle er juridisk forpligtet til fortsat at tilbyde sin pakke af softwareprodukter til Itanium-platformen og vi vil tage alle tilgængelige juridiske skridt, der er nødvendige for at beskytte vores kunders bedste interesser og de væsentlige investeringer, de har foretaget," fremhæver HP.

Oracles beslutning repræsenterer et ulovligt forsøg på at tvinge kunder, der kører Itanium-baserede servere fra HP, over på virksomhedens egne hardware-platforme, lyder HP's tolkning af sagen.

HP's talsmand Bill Wohl afviser at give yderligere detaljer om de juridiske aftaler mellem Oracle og HP, med henvisning til at de er "indhyllet i tavshedspligt".

Oracles talskvinde, Deborah Hellinger, afviser at kommentere.

Selvom adskillige andre leverandører heriblandt Microsoft og Red Hat allerede er stoppet med at udvikle til Itanium, så har Oracles beslutning ikke desto mindre efterladt visse HP-kunder i svære overvejelser med langsigtede konsekvenser angående deres hardware-platforme. Dette er et meget interessant udspil fra HP," siger Dan Olds, der er ledende analytiker ved Gabriel Consulting Group.

Der er ifølge Dan Olds en række mulige årsager til, at HP har ventet et par måneder med at afsløre eksistensen af en juridisk aftale med Oracle.

"Jeg kan forestille mig, at HP lige skulle have styr på det juridiske før dette skridt," siger han.

"Jeg vil også tro, at HP også sandsynligvis har forsøgt at tale privat med Oracle om det før dette skridt. Men dette signalerer et nedbrud i forhandlingerne og starten på et juridisk slagsmål," vurderer Dan Olds.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere