Artikel top billede

Fusioner kan gøre din harddisk væsentligt dyrere

EU er bekymret over to kæmpe-opkøb blandt harddisk-producenter, der vil fjerne to af dem fem producenter fra jordens overflade.

Læs også:

Samsung sælger harddisk-forretning for 7,3 milliarder.

Flashpriserne rasler ned - men måske uden effekt.

EU er gået i gang med at kigge nærmere på to planlagte kæmpefusioner på markedet for harddiske.

EU er bekymret over, at fusionerne vil skade konkurrencesituationen på markedet og føre til stigende priser.

Der findes nemlig i dag kun fem globale harddisk-producenter. Efter de to fusioner vil der kun være tre.

I begge tilfælde er der tale om, at amerikanske harddiskproducenter køber asiatiske konkurrenter.

Det drejer sig om henholdsvis Seagate, der ønsker at købe sydkoreanske Samsungs tabsgivende harddisk-forretning samt Western Digital, der ønsker at købe japanske Hitachis harddisk-forretning.

EU er ikke mindst bekymret, fordi harddisk-markedet allerede har været igennem en massiv konsolidering, der har reduceret antallet af producenter betydeligt.

Antallet af harddisk-producenter er således faldet fra mere end 80 til blot fem i de seneste 20 år, skriver Financial Times.

"De foreslåede fusioner vil reducere konkurrencen yderligere," siger vicekommissær Joaquín Almunia til Financial Times.

Der er da også tale om betydelige opkøb, der i meget stort omfang vil flytte rundt på markedet.

Ifølge Financial Times vil Western Digital, der i dag er førende på markedet, nemlig øge sin markedsandel til 50 procent med købet af Hitachis harddisk-forretning.

Massive markedsandele

Seagate vil med købet af Samsung-divisionen kunne øge sin markedsandel til 40 procent, mens den sidste globale producent, Toshiba, vil stå tilbage med de sidste 10 procent af markedet.

Seagate og Western Digital argumenter med, at antallet af producenter er ligegyldig, så længe der er konkurrence fra for eksempel nye storage-metoder som eksempelvis solid state flash-produkterne, som du kan læse mere om her.

Salget af harddiske har været støt faldende i de seneste år - ikke mindst på grund af det stigende salg af tablet-computere.
Der blev i alt solgt 161 millioner harddiske i årets første kvartal. Det svarer til salg på fire procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Også de amerikanske konkurrencemyndigheder har nøje kig på opkøbsplanerne.

Læs også:

Samsung sælger harddisk-forretning for 7,3 milliarder.

Flashpriserne rasler ned - men måske uden effekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere