Artikel top billede

Løsgængers it-krav skaber forvirring i 2020-plan

Hvordan kravet om gratis hotspots sponsoreret af statskassen skal implementeres, er fuldstændig uklart, inden 2020-forhandlingerne nu går ind i afgørende fase. Interview med Pia Christmas Møller.

Læs også:
Krav om gratis internet skaber kaos i 2020-plan

Gratis internet afgør regeringens 2020-plan

Interview: Det 90. og afgørende mandat i regeringens forhandlinger om 2020-økonomireformen, løsgængeren Pia Christmas Møller, sidder netop nu ved forhandlingsbordet i Finansministeriet.
 
Et af hendes krav for at hoppe med på aftalen er, at hotspots skal udbydes til danskerne.

Men hvor konkret, kravet reelt er, hersker der stadig usikkerhed om. 

Terror og telebranchen blokerer 
"Nettet er vores udgave af folkebiblioteket fra 1800-tallet, og folk skal have adgang til det på lige fod med bøgerne. Det gælder især på uddannelsesinstitutionerne, hvor der ikke findes trådløst internet alle steder," forklarer Pia Christmas Møller til Computerworld mellem sine forhandlinger og interviews med '1.000 journalister', som hun forklarer det.
 
Du har i et forespørgselsudspil fra april slået på, at der skal udrulles hotspot til blandt andet rådhuse, biblioteker og uddannelsesinstitutioner og pladser. Kan man forestille sig et hotspot på Rådhuspladsen i København?

"Nej, der er nogle komplikationer med terrorsikkerheden på åbne pladser, og så vil vi ikke ind i en konkurrenceforvridende situation med teleselskaberne om statsstøttet internet. I dag har der allerede været en række kritiske røster på banen angående mit forslag," siger Pia Christmas Møller til Computerworld. 

Usikkerhed om placering og business case 
Hvor skal de gratis hotspots så placeres?
 
"Brugen af hotspots skal ikke nødvendigvis være gratis, og de skal først og fremmest placeres på uddannelsesinstitutioner til børn, unge og på de videregående uddannelser."
 
Vil du så have, at børnene skal betale for at benytte hotspots?
 
"Nej, det skal være gratis på uddannelsesinstitutionerne, men ikke nødvendigvis alle steder." 

Hvor ligger de steder, hvor det skal koste penge at benytte hotspots?
 
"Ja, det skal vi jo forhandle om." 
 
Gammelt S-forslag
Du taler jo i dit forespørgselsudspil til videnskabsministeren fra april om, at regeringen vil arbejde for at gøre offentlige bygninger til hotspots med nem, fri og lige adgang til internettets videnudbud.
 
Har du trukket nogle af dine krav tilbage, hvis hotspots kun skal være gratis på uddannelsesinstitutionerne og ikke sættes op på offentlige pladser?  
 
"Nej, det har jeg ikke. Men det skal vi forhandle om."
 
Socialdemokraterne foreslog også gratis hotspots på offentlige bygninger tilbage i 2007 i sin bredbåndsstrategi, "Danmark på nettet". Er det der, du har hentet din inspiration?
 
"Nej, jeg var slet ikke klar over, at det var et gammelt socialdemokratisk forslag," siger Pia Christmas Møller, inden hun brat siger farvel for at ile til de forhandlinger om regeringens 2020-plan, hvor hun meget vel kan blive tungen på vægtskålen, efter at kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen i går forlod forhandlingsbordet.

Læs også:
Krav om gratis internet skaber kaos i 2020-plan

Gratis internet afgør regeringens 2020-plan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere