Artikel top billede

Her er de mest populære programmeringssprog

Java og C kæmper stadig om at være det mest udbredte programmeringssprog. Se her, hvordan top20-listen over de mest udbredte programmeringssprog ser ud.

Java er det mest populære programmeringssprog med C som en skarp konkurrent om udviklernes gunst.

Det viser en opgørelse foretaget af TIOBE Software.

"Og hvad så?" vil den indsigtfulde læser formentlig spørge.

Valg af programmeringssprog skal jo ikke baseres på hvilket sprog, der er det mest populære eller sexede. Den slags Paradise Hotel-udvælgelseskriterier bør ikke indgå, når programmerings-sproget for et kommende system skal vælges.

Vælg sprog efter opgave

Som det hedder i alle gode bøger om systemudvikling, bør man vælge det sprog, der er mest egnet til at løse den pågældende opgave.

Eksempelvis har programmeringssproget Erlang vist sig at være fremragende til programme-ring af systemer med en stor grad af samtidighed og fejltolerance, hvilket har gjort det populært i telekommunikations-branchen, men ellers er det et nichesprog.

(Dog gør Erlangs force indenfor samtidighed og fejltolerance det interessant på mainstream-platforme som Java, i takt med at computere udstyres med flerkerne-processorer og antallet af distribuerede systemer øges).

Popularitet indikator for gode værktøjer

Selvom man bør vælge sprog efter opgavens karakter, kan man i virkelighedens verden ikke vælge at se bort fra et sprogs popularitet og udbredelse.

Skal en virksomhed ud at finde udviklere til et kommende projekt, så er det en fordel at kunne vælge fra en stor pulje af udviklere frem for at være afhængig af en minoritet.

Samtidig har populære programmeringssprog en mangfoldig økokultur i form af gode værktøjer, solide programmeringsbiblioteker og aktive udviklermiljøer.
 
Der er derfor en selvforstærkende effekt for programmeringssprogs popularitet.

Jo mere udbredt et sprog er, desto flere personer og virksomheder er interesserede i at anvende det.

C og Java har i de sidste mange år kæmpet om at ligge på toppen af TIOBE-indekset. Som det ses på billedet til højre, har det for det meste været Java, der har ligget øverst.

Apps hjælper Objective-C

Et af de hurtigst voksende programmeringssprog er Objective-C, der ifølge TIOBE-indekset er øget med 2,65 procent i popularitet. Apps til Apples iOS, der anvendes som styresystem i iPhones og iPads udvikles i Objective-C.

Danskere bag populære programmeringssprog

Et andet programmeringssprog, der vokser pænt i popularitet er C#, der voksede med 2,76 procent i forhold til maj sidste år.

C# er udtænkt af danskeren Anders Hejlsberg, der arbejder som sprogdesigner hos Microsoft. Anders Hejlsberg havde også en stor kodefinger med i udviklingen af Delphi, da han var ansat hos Borland. Delphi er stadig populært, men har tabt 1,49 procent i TIOBE-popularitet.

En anden sprogdesigner med danske rødder, dansk-canadieren Rasmus Lerdorf, må også se sit scriptsprog PHP miste en del på TIOBE-popularitets-skalaen. Trods et fald på 2,57 procent bevarer PHP sin plads som det femte mest populære programmeringssprog.

Imens holder C++, som en anden dansker Bjarne Stroustrup står bag, sig også godt til på popularitetsskalaen.

Husk, en god udvikler bør være i stand til at tilegne sig et nyt programmeringssprog rimeligt hurtigt. Men det kan tage tid at lære de ofte omfangsrige udviklingsbiblioteker og diverse tilhørende hjælpeværktøjer at kende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren