Artikel top billede

Microsoft anker EU-dom: Vil slippe for gigant-bøde

Først blev Microsoft idømt en bøde på 3,7 milliarder kroner for monopol-misbrug, så fik de en på 6,8 milliarder for ikke at have fulgt EU-Kommissionens afgørelse. Nu anker de den gamle dom.

Læs også:
Microsoft-chef: Der kommer ikke flere store EU-sager

Computerworld News Service: Tirsdag var Microsoft tilbage i retten for at appellere den bøde på 6,8 milliarder kroner, som EU-Domstolen i 2008 idømte virksomheden, efter et årti med juridiske tovtrækkerier.

Bøden, som dengang slog alle rekorder, blev udskrevet som konsekvens af, at Microsoft havde ignoreret Europa-Kommissionens tidligere afgørelse om, at virksomheden misbrugte sin dominerende markedsposition, og at den skulle offentliggøre informationer om server-interoperabilitet, der ville gøre det muligt for andre server-produkter at arbejde sammen med computere med Microsoft-software.

Virksomheden blev allerede i 2004 tildelt en bøde på 3,7 milliarder kroner for monopol-misbruget. De 6,8 milliarder kroner kom oveni, fordi virksomheden ikke fulgte afgørelsen, men Microsoft mente ikke, at bøden var fortjent og indledte derfor en appelsag.

Microsofts advokater argumenterer for, at de informationer, som virksomheden skulle offentliggøre, var værdifulde og innovative, og at Microsoft kunne tage en høj pris for dem. Men Andrew Tridgell, som er grundlægger af Samba, der er den eneste overlevende konkurrent på workgroup server-markedet, er ikke enig.

"Det eneste, holdet bag Samba behøvede for at holde sig konkurrencedygtige, var simple informationer om, hvordan Microsoft-computere taler med hinanden," sagde Andrew Tridgell under tirsdagens høring.

"Der er ikke noget innovativt der. Alle de innovative elementer er enten allerede blevet offentliggjort af Microsofts egne researchere eller findes i Microsofts program-kildekode - og det har vi ingen interesse i at se," fortsatte han.

"Protokoller og informationer om interoperabilitet har ingen værdi i sig selv, men Microsoft holdt dem hemmelige for at skade konkurrenterne på server-markedet," sagde lederen af Free Software Foundation Europe, Karsten Gerloff.

Gruppens juridiske rådgiver, Carlo Piana, støtter også Kommissionens holdning. "Microsoft holdt ikke informationerne hemmelige, fordi de var værdifulde. Informationerne blev derimod værdifulde, fordi Microsoft holdt dem hemmelige. Virksomheden brugte de tre år på at styrke sin dominerende position på markedet."

"Microsoft opfører sig som en spiller, der satsede på en dårlig hånd og nu vil have sine penge tilbage," tilføjede Nicholas Kahn, der repræsenterede Europa-Kommissionen.

Workgroup-servere håndterer opgaver til brug i mindre grupper - print, log-in og uddeling af adgangstilladelser.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs også:
EU's milliard-bøder varsler nye tider for it-branchen

EU-kommissær vil slutte fred med Microsoft

Microsoft beder EU om bøde-afslag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere