Er det løgn!? Nej, det er det ikke.
I Danmark bruger vi cirka 14,5 milliarder kroner om året på udsatte børn og unge.
Og vi kan kun redegøre for effekten af få millioner af de kroner.
14,5 milliarder kroner er mange penge, og i en tid, hvor riget fattes penge, er det fristende at omfordele nogle af dem til indsatser, man kan dokumentere en effekt af.
Sort hul
Og helt ærligt. Selv jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt vi ikke hælder pengene ned i et stort sort hul, som ikke hjælper de udsatte børn.
Forleden blev jeg bestyrket i mit sortsyn.
Jeg besøgte Himmelblå i Esbjerg, som er et værested for tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år. Nogle af dem har været anbragt ni forskellige steder i deres barndom.
Der kommer cirka 20 unge for at mødes med andre tidligere anbragte, få lidt hjælp til at forstå breve fra det offentlige og for at få et tiltrængt kram af Lisbeth Larsen, som er ildsjælen bag stedet.
Nogle af de unge kvinder er blevet mødre, og her hjælper Lisbeth med gode råd og opmuntring, når man som 19-årig mor synes, at ting er svære.
Dejligt sted - Himmelblå.
Jeg kan kun anbefale et besøg, og jeg er ret sikker på, at I som virksomhed vil blive taget imod med åbne arme af de unge, der nok skal fortælle jer, hvordan det som tidligere anbragt nærmest er umuligt at få en uddannelse og et job på normale vilkår.
Hverken job eller uddannelse
Selv om Himmelblå er som at komme i himlen for de unge den ene dag om ugen, der er åbent, giver de resterende seks dage langt fra samme følelse.
Fælles for de fleste af de unge er, at de hverken er i arbejde eller under uddannelse, hvilket i den grad ryster mig i forhold til de 14,5 milliarder kroner, vi anvender for at undgå den situation.
Af de unge, jeg mødte, er kun én (!) under uddannelse og én (!) i et reelt job.
Resten går hjemme eller er i en eller anden pseudobeskæftigelse for deres kontanthjælp. En tjans, ingen af dem betragter som et job, og som på ingen måde udvikler dem til at være arbejdsparate.
Sådan kan vi i it-branchen være med
Et andet fællestræk er en enorm ensomhedsfølelse. En følelse af ikke at betyde noget for nogen.
Heller ikke for deres sagsbehandlere, som burde være der for dem og hjælpe dem i gang med et godt, værdigt voksenliv.
For for mange af dem gælder det, at de ikke har et netværk eller forældre, der kan række en hånd, give et knus og alt det andet, der af og til skal til, når man er i starten af tyverne. De har kun deres sagsbehandlere. Og så Lisbeth, gudskelov.
It mod ensomhed
Vi kan ikke som it-branche erstatte de socialpædagogiske knus og kompensere for forældrenes svigt.
Men vi kan være med til at sikre, at de anbragte børn og unge bliver mere uddannelsesparate og mindre ensomme ved at støtte dem med it.
Og det er der gudskelov flere it-virksomheder, der forstår.
I næste uge tager jeg sammen med Dell på besøg på en døgninstitution.
Dell ønsker med egne øjne og eget hjerte at se og mærke, hvad det vil sige at være prædestineret til en rolle på reservebænken.
Og de ønsker at forhindre flere i at ende der.
Jeg er gerne guide i børnehjemsverdenen, som i nogle tilfælde er det eneste alternativ for børnene og de unge - og som derfor skal have al den opbakning og støtte til at gøre de unge uddannelsesparate, som den kan få, med hjælp fra erhvervslivet.
Tilbage til mit besøg på Himmelblå.
Flere af de unge spurgte, hvordan det som børnehjemsbarn lykkedes mig at bryde ud af den onde cirkel.
Til det svarede jeg, at jeg havde en slags Lisbeth, som bare hed Karen.
Så spurgte de, om jeg nogensinde havde slået en pædagog.
"Nej," svarede jeg.
"Jeg kastede møbler efter dem. Men det er ikke en hindring for at havne i it-branchen. Bare man husker at tage en uddannelse samtidig."
Har I lyst til at hjælpe flere unge anbragte tættere på en uddannelse, kan I give et bidrag til den nyoprettede fond til fordel for anbragte børn - Børnenes IT fond.
Lisbeth Zornig Andersen er formand for Børnerådet og er it-strategisk rådgiver i konsulentfirmaet TestHuset A/S.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.