Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Google Danmark risikerer bøderegn for lovbrud

Hammeren vil falde over Google Danmark, hvis selskabet fortsætter sine lovbrud, der har stået på i årevis.

Google, HP, Microsoft og mange andre it-virksomheder overtræder konsekvent bogføringslovens krav om, at regnskabsmateriale skal opbevares her i landet.

For Googles vedkommende er regnskabet revideret af Ernst & Young, som blandt andet skriver, at "ledelsen kan ifalde ansvar" på grund af overtrædelsen.

Vi har spurgt statsautoriseret revisor Jørgen Valther Hansen fra Ernst & Young, hvad det vil sige, at "ledelsen kan ifalde ansvar".

"Helt generelt kan overtrædelse af bogføringsloven give bøder til ledelsen. Den slags overtrædelser skal ikke nødvendigvis dramatiseres, men ledelsen kan altså gøres ansvarlig, hvis det skulle komme så vidt," fortæller Jørgen Valther Hansen.

Hubs rundt omkring

Typisk sker den slags overtrædelser af bogføringsloven hos multinationale selskaber, hvor regnskabsmateriale samles i nationale 'hubs' rundt omkring i verden uden smålig skelen til de enkelte landes lovgivning.

Computerworld har tidligere afdækket, at et større antal internationale it-virksomheder herhjemme forsynder sig mod bogføringsloven.

Hos den ansvarlige myndighed Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er man ifølge fuldmægtig Louise Brynald opmærksom på problemet.

"Vi har sager kørende på bogføringsområdet, og tager dem op, når vi bliver opmærksomme på det," siger hun.

Virksomhederne kan søge om dispensation fra at leve op til bogføringslovens krav om at opbevare regnskabsmateriale i Danmark. Men hvis revisor gør anskrig i regnskabsberetningen, så er det fordi selskaberne ikke har fået en dispensation.

"I praksis foretager vi en konkret vurdering af, hvilke materialer, som selskabet opbevarer i udlandet, og om der er kopi af materialet i Danmark," fortæller Louise Brynald.

Spørger SØK og SKAT

Inden dispensationen gives spørger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også relevante offentlige myndigheder som eksempelvis SKAT og SØK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet), om de kan acceptere dispensationen.

"Af offentlige myndigheder er det typisk SKAT og SØK, som kan have noget at sige. Måske har de dokumenter liggende, som kan være en hindring for at give en dispensation," siger Louise Brynald.

Når selskabets revisor, som i tilfældet med Google Danmarks regnskab, skriver, at selskabet handler i strid med bogføringsloven, så har Google altså ikke fået en dispensation.

Og det havde selskabet i øvrigt heller ikke i 2007, 2008 og 2009.

Kører stikprøvekontroller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kører stikprøvekontroller for at afdække omfanget af den slags overtrædelser af bogføringsloven.

"Hvis revisor gør opmærksom på det, så tager vi action," siger Louise Brynald, som tilføjer, at E&S allerede har en række sager kørene angående de her overtrædelser. Sager som også omfatter it-virksomheder.

Til at starte med får virksomheden at vide, at den skal ændre praksis eller søge dispensation. Får virksomheden afslag på sin ansøgning om dispensation, så skal overtrædelsen af bogføringslovenloven bringes til ophør.

"Normalt får firmaet en frist på fire måneder til at få bragt forholdene i orden, det vil sige at få regnskabsmaterialet bragt til Danmark. Det er udgangspunktet," lyder det fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis ikke virksomhederne retter ind og makker ret, så har styrelsen mulighed for at udskrive tvangsbøder, indtil tingene er bragt i orden. Hvor store bøder, der kan udskrives, var Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke umiddelbart i stand til at svare på.

Men nu er styrelsen i hvert fald opmærksom på, at Google Danmark skal have et vink med en vognstang om at få bragt forholdene i orden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere