Artikel top billede

Statens it-strategi kan være spildt arbejde

Skønne spildte kræfter kan vise sig at blive udgangen på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen har arbejdet på i et år.

Læs også:
Lækket strategi: Sådan bliver fremtidens offentlige it

Siden sidste sommer har flere embedsmænd i staten, i regionerne og i kommunerne lagt kræfter i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
 
Men det kan vise sig at være spildt arbejde, hvis regeringsmagten skifter, og rød blok sætter sig på ministertaburetterne ligesom dengang, da de færreste havde hørt om Google.
 
For en ny regering kan grundlæggende gøre, som den vil med it-strategien - herunder at droppe alle forslagene.
 
Det fortæller lederen af arbejdet med den fællesoffentlige it-strategi, digitaliseringschef i Finansministeriet og vicedirektør i Økonomistyrelsen, Lars Frelle-Petersen, til Computerworld.
 
"Alting er jo op til politikerne, og det er til enhver tid det siddende flertal, der træffer beslutningerne om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det er altid et Folketingsflertal, der kan ændre en given aftale," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
 
Han fortæller samtidig, at hvis folketingsvalget bliver udskrevet på denne side af sommerferien, så vil implementeringen af strategien og kommunernes økonomiforhandlinger også blive udskudt til minimum sensommeren.
 
Håber forslag lever videre
Det er dog langtfra sikkert, at der bliver de store ændringer i planerne.
 
For bedømt ud fra regeringens planer og S-SF's digitaliseringsstrategi frem mod 2020 er der mange overlap i de to fløjes it-planer for de næste små 10 år, selv om der givetvis vil være stor forskel på implementeringsrækkefølgen.
 
Formand for it-interesseorganisationen Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, håber da heller ikke, at oppositionen vil kassere udkastet til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvis regeringsmagten skifter hænder i forbindelse med valget.
 
Dansk IT har nemlig i lighed med adskillige it-brancheorganisationer forsøgt at fodre politikerne med en ønskeliste over en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi - uanset farven på en kommende regering.
 
"Oppositionen skal jo under alle omstændigheder gennemføre nogenlunde de samme ting som den nuværende regering, hvis de kommer til magten. Det kan godt være, at de lige får vinklet visse ting til egen fordel og tager ejerskab over ideer efter egen smag, men der vil være en stor fællesmængde," vurderer Klaus Kvorning Hansen.  
 
S: Vi ser på det
It-ordfører Yildiz Akdogan fra det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, fortæller til Computerworld, at oppositionen på nuværende tidspunkt ikke vil tage stilling til, hvilke konkrete initiativer, som den vil køre videre med eller skrotte, hvis rød blok erobrer magten i Danmark.
 
SF's it-ordfører, Hanne Agersnap, fortæller til Computerworld, at danskerne nok ikke umiddelbart skal forvente revolutioner i forhold til den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra blå blok, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Lækket strategi: Sådan bliver fremtidens offentlige it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere