Sådan får du to simkort til et abonnement

Surf på din tablet og ring fra din smartphone, men betal kun for et abonnement. Se her hvordan det hænger sammen.

Har du både et mobil-abonnement med data til din smartphone og et data-abonnement til din tablet-pc?

Så kan der være penge at spare. Telenor tilbyder nemlig nu en ny service, der hedder DobbeltSim.

I altså sin enkelthed går det ud på, at du får to simkort til et abonnement.

Hvis du for eksempel har et mobil-abonnement med fri data, kan du for et månedligt beløb få et ekstra simkort, der kan bruges i en anden telefon eller i din iPad eller Android-tablet.

På den måde sparer du det ene abonnement. De to simkort kan bruges på samme tid, så du kan surfe løs via det ene og tale i telefon på det andet.

I 2011 vil det koste 12,5 kroner per måned at få et ekstra simkort til et eksisterende abonnement. Derefter vil prisen være på 49 kroner per måned.

Er du ikke parat til at jonglere med to simkort, har pcworld.dk tidligere beskrevet, hvordan du kan dele internetforbindelsen på din smartphone trådløst til din tablet eller bærbare.

På den måde har du altid internet med på farten uden at skulle have et USB-modem og et ekstra abonnement til din bærbare pc.

Kan også bruges i to telefoner

Servicen DobbeltSim fra Telenor kan også bruges til at have et abonnement til to mobiltelefoner. Med de to simkort får de to telefoner det samme nummer, men et hoved-simkort og et bi-simkort.

Ringer nogen til dig, går opkaldet først til hovedkortets telefon, og bliver det ikke besvaret der, går det videre til bikortets telefon.

Du kan surfe, ringe ud, skrive sms'er og så videre på samme tid fra de to telefoner med samme abonnement.

Pas på til sommer

Skal du på ferie i udlandet, skal du dog lige være opmærksom, hvis du bruger to telefoner på samme abonnement.

Har du begge telefoner tændt, kan du nemlig risikere at skulle betale dobbelt udlandstakst, fordi en eventuel viderestilling fra den ene til den anden telefon går via Danmark.

Så derfor skal du sørge for kun at have den ene telefon tændt, når du bevæger dig uden for landet grænser.

Det er samtidig ikke muligt at anvende bikortet til data og MMS i udlandet.

Telenor forventer, at op mod 200.000 danskere i 2011 vil købe en tablet, som ligesom smartphones kan benytte de mobile datanetværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere