Artikel top billede

Fredensborgs borgmester lader kommunens problemfyldte it-system overleve til næste eksamen i 2012.

Borgmester giver skandaleramt it-system et år mere

Trods langvarigt bøvl og nedbrud på flere skoler til eksamenen freder Fredensborgs borgmester kommunens virtuelle desktoppe.

Læs også:

Citrix-system dumper til skole-eksamen med et brag

It-chef efter eksamens-kollaps: Dybt urimeligt

Selv om et storstilet projekt med virtuelle desktoppe svigtede eleverne på flere skoler i Fredensborg Kommune til eksamenen i dansk stil, så freder kommunens borgmester it-løsningen minimum et år mere.
 
"Hvis vi får problemer til næste sommers eksamener i 2012, så er det klart, at det er nok for mig, og så må vi kigge efter en ny platform eller andre teknologiske løsninger," siger Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S), til Computerworld om sin tålmodighedstærskel.
 
Beslutningen ligger hos it-afdelingen
Han erkender og beklager, at der indtil videre har været en del problemer med de 5.100 virtuelle desktoppe til lærere og elever leveret af Atea og baseret på Citrix' XenDesktop-servere. 

Det kan du læse mere om her.
 
Thomas Lykke Pedersen fortæller, at beslutningen om eventuelt at udskifte systemet fortsat ligger hos kommunens it-afdeling, som skal mødes med leverandøren Atea i næste uge for at diskutere det fremtidige samarbejde.
 
"Som borgmester er det min forventning, at vores investering i et moderne it-system skal gøre livet nemmere for eleverne og ikke, som det er tilfældet nu, mere besværligt. Men nu skulle det gerne snart virke," siger Thomas Lykke Pedersen (S).
 
Det skulle virke i januar
Borgmesteren tør ikke garantere, at systemet virker efter hensigten, når skoleeleverne kommer tilbage efter sommerferien. 
 
"Det er ingen hemmelighed, at jeg allerede i januar sagde, at systemet gerne skulle køre, så vi ikke fik problemer til eksamenen. Og så fik vi alligevel problemer. Det er bare møg-ærgerligt," lyder det fra Thomas Lykke Pedersen.
 
Han fortæller samtidig, at han har flere venner og bekendte, der arbejder i store, multinationale virksomheder med selv samme Citrix-løsning.
 
"Ude hos dem fungerer det upåklageligt, så jeg undrer mig selvfølgelig over, at vi ikke kan få det til at køre i Fredensborg. Vi arbejder på højtryk for at løse problemerne, men jeg har som sagt fået nok, hvis det ikke virker om et år." 
 
Computerworld har gentagende gange kontaktet Citrix og Atea for at høre deres syn på det hostende system i Fredensborg - dog uden held. 
 
Manglende vidensdeling
Lolland Kommune er gået i gang med at køre pilottests på selv samme XenDesktop-løsning leveret af Atea - dog med et noget anderledes setup, der blandt andet inkluderer et spritnyt netværk helt inde fra datacentret og ud til skolerne.
 
Da Lollands driftschef, Lars Wassileffsky, i januar hørte om de første problemer i Fredensborg Kommune, kontaktede han derfor Fredensborgs it-afdeling for at få flere informationer om børnesygdommene, der blandt andet inkluderede et underdimensioneret SAN.

Desværre har de to kommuner ifølge Lars Wassileffsky ikke kunnet koordinere mødedatoer, og der er derfor ikke sket nogen vidensdeling mellem Fredensborg og Lolland - andet end gennem deres fælles leverandør, Atea.  
 
"Jeg efterlod mit nummer til Atea, så Fredensborg kunne kontakte mig, men telefonen har ikke ringet," siger Lars Wassileffsky. 

Hjælper naturligvis andre

Den situation forstår Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen ikke helt.
 
"Hvis vi kan hjælpe Lolland, så vil vi selvfølgelig gerne det. Der er jo ikke noget hemmeligt i den måde, som vi har gjort tingene på," siger han.
 
Også Fredensborgs it-chef, Flemming Lauemøller, er uforstående over for den manglende kontakt.
 
"Det har ikke noget på sig. Tværtimod. Vi har forsøgt at kontakte dem og undret os over, at de ikke har kontaktet os, da de skulle beslutte, om de ville lave samme løsning som vores. Vi har jo som bekendt en del erfaringer med det," skriver han i en mail til Computerworld.

Læs også:
 
Citrix-system dumper til skole-eksamen med et brag

It-chef efter eksamens-kollaps: Dybt urimeligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere