Artikel top billede

Storkunde afventer politiundersøgelse af CSC

Der er ikke nødvendigvis noget galt i at dele brugeridentiter, sådan som Prosa har anmeldt CSC til politiet for at gøre. Det mener Økonomistyrelsen, som afventer resultatet af politiets efterforskning.

Økonomistyrelsen, der er storkunde hos CSC, har ingen planer om selv at bede it-virksomheden om en forklaring på, hvad der er op og ned i sagen om CSC's genbrug og deling af brugeridentiteter på bortviste medarbejdere.

I stedet vil den offentlige storkunde afvente politiets efterforskning af den anmeldelse, som fagforbundet Prosa indgav til Københavns Politi i sidste uge.    
  
Det fortæller Thomas Fjeldberg, der er vicedirektør i Økonomistyrelsen, der blandt andet har ansvaret for Statens Lønsystem, som er driftet hos CSC og styrer løn og pension til omkring 375.000 statsansatte og pensionerede tjenestemænd.

Ingen melding om deling af id'er

Dels er der nemlig ikke nødvendigvis noget problematisk i at dele en brugeridentitet. Dels har Økonomistyrelsen ikke nogen meldinger om, at genbrug og deling af brugeridentiteterne skulle være foregået i forbindelse med Økonomistyrelsens it-systemer, der er outsourcet til CSC.     
  
"Som udgangspunkt er det sådan set tilladt, at flere medarbejdere deler en brugeradgang. Det, som kan være problemet, er, om man får det registreret korrekt. Altså om man får logget, hvem der har været inde. Og det skal man selvfølgelig kunne," siger Thomas Fjeldberg. 
  
Han fortæller, at det er et generelt krav til datasikkerheden, at man kan logge præcis hvem der har gjort hvad i systemet

Alligevel har Økonomistyrelsen ikke selv bedt om en redegørelse i sagen om brugeridentiteterne overfor CSC.
 
"Nej, vi har ikke nogen indikation af, at der skulle være et problem på vores område," siger Thomas Fjeldberg. 

Vil ikke gøre mere nu

Det kan nemlig udmærket være, at procedurerne omkring brugeridentiteterne hos CSC er tilfredsstillende, forklarer Thomas Fjeldberg.
 
"Det kommer an på, hvordan man kontrollerer. Der er ikke noget krav om, at det skal være logget på en helt bestemt måde. Derfor kan man forestille sig flere forskellige set-up som kan være okay," siger han. 

Derfor har Økonomistyrelsen ikke planer om at indlede sin egen undersøgelse af sagen. 

"Politiet er i gang med at undersøge sagen, fordi der har været en anmeldelse. Og vi vil se, om der måtte komme noget ud af det," siger Thomas Fjeldberg.

Dermed ingen behandling hos Forsvaret

Forsvaret, der med over 20.000 ansatte på lønningslisten er en af mange statslige arbejdsgivere, som benytter Statens Lønsystem, oplyste mandag til DR-programmet Orientering, at man ser med alvor på CSC's deling og genbrug af brugeridentiteter, og at man har iværksat en undersøgelse.
 
Overfor Computerworld oplyser Forsvarets Personeltjenestes imidlertid, at undersøgelsen er overladt til Økonomistyrelsen, hvor Thomas Fjeldberg som bekendt vil afvente Politiets efterforskning og undersøgelse af anmeldelsen fra fagforbundet Prosa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere