Artikel top billede

Videokonferencer en fed fidus for Nets

Nets, tidligere PBS, henter investering i videokonference-løsning hjem på halvandet år.

Logikken siger, at det kan betale sig at droppe de fysiske rejser og erstatte dem med digitale, netbårne møder mellem kolleger i forskellige lande.

Nu siger realiteterne det også, og for Nets, tidligere Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS, er investeringen i en videokonference-løsning beregnet til at have tjent sig selv hjem på 18 måneder.

PBS fusionerede i efteråret 2010 med BBS og Teller i Norge og blev til Nets, og mødebehovet på tværs af grænserne mellem Nets i Danmark og Nets i Norge eksploderede i bogstaveligste forstand fra den ene dag til den anden i foråret 2010.

Det var for at komme den massive rejseaktivitet mellem Ballerup og Oslo til livs, at Nets besluttede, at rejseomkostningerne skulle holdes nede og erstattes af en digital infrastruktur.

40 procent færre fysiske møder

I samarbejde med konsulentfirmaet Solutors blev der over sommeren opbygget en video-infrastruktur og installeret Cisco-videokonferencerum samt en række videocafeer.

Løsningen integrerer videokonference, telepresence, pc'er og smartbords. Alt styres fra centralt hold - opgraderinger, monitorering, statistik og telefonlister.

"Alene i hovedkvarteret i Ballerup har vi nu 13 videokonferencerum, og der er flere på vej. Vi forventer som minimum at erstatte 40 procent af alle fysiske møder med digitale," siger Morten Løvschall, senior manager, Internal IT & Systems, hos Nets.

Ud over de almindelige videokonferencerum har Nets indrettet videocafeer i både Ballerup og Oslo, der er beregnet til de mere impulsive og korte møder.

De mere uformelle videocafeer har høje borde og stole. De lange ledelsesmøder klares i telepresence-lokalerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere