Artikel top billede

Staten frygter CSC-kaos: Her er katastrofeplanen

CSC-konflikten sætter nu lønudbetalinger til mere end en kvart million danskere i fare. Se katastrofeplanen her.

Økonomistyrelsen forbereder sig på, at 375.000 danske statsansattes lønudbetalinger kan være i fare på grund af CSC-konflikten.

Dermed bliver styrelsen den næste i rækken af CSC-storkunder, der kan rammes af konfliktens konsekvenser.

Indtil videre kører systemet nogenlunde, men Økonomistyrelsen frygter, at det kan gå helt i sort, når fredsaftalen mellem CSC og Prosa udløber den 1. juni 2011.

Det drejer sig om Statens Lønsystem, der drives af CSC og benyttes til lønudbetaling af alle statslige arbejdsgivere, som udbetaler løn til omkring 215.000 statsansatte og tjenestemandspension til yderligere 160.000. 

"At beregne løn er en kompliceret sag nu om dage, så det er helt umuligt at lave det manuelt for 375.000 mennesker," siger vicedirektør i Økonomistyrelsen, Thomas Fjeldberg, til Computerworld. 

Her er katastrofeplanen

Indtil videre regner Økonomistyrelsen med, at lønnen fortsat kan afvikles, men styrelsen har alligevel lavet en katastrofeplan, hvis alt går galt.

"Det, vi gør, er, at vi udbetaler et beløb til medarbejdere og pensionister, som svarer til det, de fik udbetalt ved sidste eller forrige lønudbetaling," fortæller Thomas Fjeldberg.

Derfor har Økonomistyrelsen gemt en intern kopi af de lønudbetalinger, der netop er foretaget.

"Vi har hevet alle de data ud, vi skal bruge, så vi kan køre det helt uafhængigt af CSC," fortæller Thomas Fjeldberg.

Hvis Statens Lønsystem går i sort, vil Økonomistyrelsen korrigere den løn, man får udbetalt, når systemet er oppe at køre igen.

Knas i maskineriet

Thomas Fjeldberg fortæller, at Økonomistyrelsen allerede har mærket problemer.

"Der er lidt knas i maskineriet. Nu har vi lige udbetalt lønnen for sidste måned, og det gik okay, men vi kan mærke, at systemet ikke er helt oppe og køre 100 procent," siger han.

Én blandt mange 

Indtil videre har konflikten allerede betydet problemer for flere store CSC-kunder.

Senest var forsikringsselskabet Tryg ude og advare kunderne om, at selskabet kunne få problemer med at sende breve ud, hvilket var særligt problematisk med hensyn til restancerykkere.

I en sag, der minder om, har Skat advaret os alle sammen om, der bliver sendt uberettigede rykkere afsted til folk, der ikke skal have dem.

CPR-kontoret har også haft flere problemer. I første omgang fik CSC en frist på 10 dage til at levere et system, der er blevet forsinket på grund af konflikten, ellers kan CPR-kontoret opsige kontrakten.

Så kom det frem, at over 400 virksomheder og myndigheder ikke fik opdateret information om kunder og borgere fra CPR-registret, som CSC administrerer.

På grund af de mange problemer i offentlige myndigheder, bliver regeringen trukket ind i konfliketen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere