Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Intel bringer 3D-transistorer til næste generations chip

Intel har avanceret sin chip-produktionsteknologi ved hjælp af tredimensionelle transistorer, som måske kan gøre pc'er, smartphones og tablets hurtigere og mere energieffektive.

Computerworld News Service: Onsdag fortalte Intel, at virksomheden planlægger at implementere tredimensionelle transistorer i produktionen af chip ved hjælp af den nyeste 22-nanometer produktionsteknologi.

Den nye chipteknologi, kaldet 'tri-gate transistorer', erstatter flade, todimensionelle transistor-strømme med en 3D-struktur, fortæller Mark Bohr, der er senior fellow hos Intel.

Teknologien vil gøre det muligt for Intel at skabe transistorer, som er hurtigere, mindre og mere strømeffektive, siger Mark Bohr.

Teknologien vil bringe forbedringer over hele produktlinjen, fra den hurtigste server til den mest strømeffektive smartphone-chip produceret af Intel.

"Vi skal fortsat innovere med nye materialer og strukturer," sagde Mark Bohr under et pressemøde i San Francisco, som blev webcastet. "I forhold til 22-nanometer, så er det den nye struktur."

Tri-gate transistoren vil blive op til 37 procent hurtigere end Intels nuværende chip produceret ved hjælp af den eksisterende 32-nanometer proces. 3D-transistorerne vil desuden forbruge mindre end halvt så meget strøm som 2D-transistorer på 32-nm chip. Det vil desuden gøre chip billigere i fremtiden, sagde Mark Bohr.

Intel forbedrer virksomhedens produktionsprocesser hvert andet år, og det hjælper til at gøre chippene mindre og drive den rå systemydelse med et mindre strømforbrug.

Den første chip, der skal produceres ved hjælp af den nye 22-nm proces vil være Core chip til desktop og pc bygget på en mikroarkitektur med kodenavnet Ivy Bridge.

Ivy Bridge-chip vil indeholde flere nye funktioner, heriblandt hardware-understøttelse af den seneste grafikteknologi, DirectX 11.

Intel har tidligere fortalt, at virksomheden regner med at udsende 22-nm processorer til tablets i 2013.

I oktober sidste år afslørede Intel, at selskabet planlægger at investere mellem godt 30 og 40 milliarder kroner i produktionen af nye chip til pc'er, smartphones, forbrugerelektronik og indlejrede enheder.

En del af investeringerne vil skulle bruges på at opgradere fabrikker til chipproduktion ved hjælp af den nye 22-nm proces.

Derudover annoncerede Intel i februar, at virksomheden vil investere knap 26 milliarder i opbygningen af et nyt produktionsanlæg til chip i Arizona, som forventes at stå færdigt i 2013.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere