Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Lækket strategi: Sådan bliver fremtidens offentlige it

Du skal have en digital postkasse. Det er blandt målene for offentlig it de næste fire år, fremgår det af et lækket udkast til en ny digitaliseringsstrategi.

Læs også:
Skal det være slut med papirbaseret kommunikation?

Se køreplanen for Danmarks ny digitaliserings-strategi

Bedre velfærd, bedre kommunikation og bedre infrastruktur.

Det er de tre hovedspor for den nye, fælles offentlige digitaliseringsstategi for årene 2011 til 2015, som Computerworld er kommet i besiddelse af et udkast til.

Her fremgår det blandt andet, at der bag overskrifterne om bedre kommunikation gemmer sig en række konkrete mål.

"I dag skal alle boligejere have en fysisk postkasse hængende ved havelågen eller i trappeopgangen. På samme måde vil alle borgere skulle have en digital postkasse senest i 2014," lyder det i udkastet dateret til den 26. april 2011 om den gratis tjeneste.

For at fylde postkassen skal de offentlige myndigheder fra 2014 sende alle breve til borgernes digitale postkasse.

Målet er, at mindst 80 procent af alle breve fra det offentlige skal sendes digitalt året i 2015, og det samme gælder 80 procent af alle ansøgninger, indberetninger, anmeldelser med videre fra borgerne til myndigheder.

Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi bliver til i et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Finansministeriet.

Den endelige strategi forventes fremlagt i første halvår 2011.

Selvbetjening til borgerne

Af det lækkede udkast fremgår det, at indgangen for danskerne til det offentlige fortsat vil være Borger.dk, der skal give "..nem adgang til alle digitale løsninger, overblik over al post fra det offentlige og overblik over egne data." 
 
Selvbetjeningsløsningerne skal også hjælpes på vej, men her er man mindre klar i spyttet.

Alle danskere skal have adgang til brugervenlige selvbetjeningsløsninger "på alle væsentlige myndighedsområder" i år 2015.

Hvad der ligger i "væsentlige" bliver imidlertid ikke nærmere beskrevet.

Der er indtil videre aftalt finansiering på dialog- og selvbetjeningsområdet på 13,6 millioner kroner. For at kunne udføre strategien, så er der et nyt finanseringsbehov på 48,6 millioner kroner i perioden 2012 til 2015.

Hvad gevinsten forventes at være, står der ikke noget om i det foreløbige udkast, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Hurtigere effekt i virksomhederne

Når det gælder virksomheden, er målene rykket frem. Resultaterne skal ses hurtigere, fremgår det af udkastet.

"Alle virksomheder (med cvr-numme) har ved udgangen af 2012 en digital postkasse, hvor de modtager deres post fra det offentlige," står der i det lækkede udkast.

Her bliver virk.dk modstykket til borgernes borger.dk, hvor der er adgang til alt.

Konkret er målet, at mindst 80 procent af alle breve fra det offentlige til virksomhederne sendes digitalt i 2015. 

Født digitale

Fra 2014 bliver nye virksomheder "født digitale" Det vil sige, at de registereres 100 procent digitalt på virk.dk.

"I den forbindelse bliver de automatisk tilmeldt alle grundlæggende offentlige digitale services," står der.

Fra start bliver virksomheden således introduceret til de offentlige digitale løsninger og oprettet med eksempelvis NemID og NemKonto.

Mangler 100 millioner kroner

Driften af virk.dk koster 30 millioner kroner om året i 2012 og 2013. Ifølge strategi-udkastet skal der postes yderligere 60 millioner kroner i virk.dk, så årene 2014 og 2015 også er finansierede.

I alt er der aftalt finansiering for 85,2 millioner kroner på området "Lettere vej til vækst for virksomhederne", mens der er opstået et nyt finansieringsbehov på små 100 millioner kroner, hvis it-strategien for virksomhederne skal hænge sammen.

Endnu ligger det heller ikke fast hvilke besparelser, der ligger i de digitale planer på virksomhedsområdet.

Læs senere her på Computerworld.dk om strategiens planer for folkeskolen, universiteterne, SMS-services og meget mere.

Læs også:
Skal det være slut med papirbaseret kommunikation?

Se køreplanen for Danmarks ny digitaliserings-strategi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere