Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen

Accenture overtager Nokias kronjuvel

Nokia outsourcer sin Symbian-udvikling til Accenture, som dermed overtager verdens største mobilstyresystem og flere tusinde Nokia-medarbejdere. Læs mere om aftalen her.

Læs også:
Nokia lukker i Danmark

Nokia Danmark-direktør: Derfor er vi nødt til at fyre

Som følge af Nokias nye strategikurs med blandt andet smartphone-samarbejdet med Microsoft og besparelser på omkring 7,5 milliarder kroner inden 2013 har den finske mobilmastodont senest oplyst, at Accenture overtager Symbian-udviklingen. 
  
Onsdag indgik Nokia og Accenture således en aftale om, at Nokia outsourcer Symbian-udviklingen samt cirka 3.000 medarbejdere, som arbejder med Symbian-udviklingen.
 
Fremadrettet er det planen, at Accenture skal udvikle og supportere Symbian. 
  
Kontrakten mellem parterne forventes endeligt underskrevet til sommer, mens medarbejdere i Kina, Finland, Indien, Storbritannien og USA flyttes løbende over til Accenture. De skulle efter planen være på plads hos Accenture i slutningen af året. 
  
Aftalen inkluderer også, at Accenture skal udvikle mobilsoftware til Windows Phone-platformen, som er det styresystem, som Nokia satser store dele af smartphone-butikken på i sit Microsoft-partnerskab.
 
Fortsat støtte til Symbian
Nokia skriver i en pressemeddelelse, at aftalen viser fortsat støtte til Symbian-udviklingen og -kunderne.

Den udmelding ligger helt i tråd med, at Nokias relativt nye direktør, Stephen Elop, tidligere har fastslået, at Symbian-udviklingen - og supporten - vil fortsætte i de kommende år.
 
Samtidig slår Nokia også lige et slag for de 3.000 medarbejdere, der nu skal sidde i nye stole hos Accenture.  
 
"Mens vi flytter vores primære smartphone-platform til Windows Phone, så viser overgangen af dygtige medarbejdere til Accenture, at vi giver vores Symbian-medarbejdere nye karrieremuligheder," forklarer Nokias vicepræsident for smart devices, Jo Harlow, i pressemeddelelsen. 

Uklarheder i aftalen

Med aftalen får Accenture ud over de mange medarbejdere også verdens indtil videre mest solgte smartphone-platform i hænderne.
 
Det er dog uklart, hvor meget udviklingsarbejde Accenture rent faktisk skal levere i de kommende år.
 
Ligeledes oplyser ingen af selskaberne om økonomien i aftalen.
 
Ud over de 3.000 medarbejdere, der ryger over til Accenture, skal 4.000 Nokia-folk til at finde et nyt job de kommende 18 måneder som et led i gårsdagens massive fyringsrunde.
 
Nokias udviklingsafdeling i Danmark blev ekstremt hårdt ramt, da knap 1.000 mistede deres job i forbindelse med lukningen af den danske udviklingsafdeling, hvor eksempelvis verdens fjerdebedst sælgende mobiltelefon nogensinde, Nokia 3310, er blevet udviklet.

Læs også:
Nokia lukker i Danmark

Nokia Danmark-direktør: Derfor er vi nødt til at fyre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere