Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen

Der er dødstille hos Nokia i Sydhavnen

Nokia-medarbejderne er sendt ud af huset i dag, hvor nyheden om massefyringer ramte den finske mobil-mastodont.

Læs også:
Nokia-lukning i Danmark er en "national katastrofe"

Nokia lukker i Danmark

"Nokia - Disconnecting People" kunne være dagens slogan hos verdens største mobilproducent, der i dag meddelte, at den danske udviklingsafdeling med 950 ansatte skal lukke inden udgangen af 2012
 
Computerworld erfarer, at der her til formiddag har været holdt stormøde i Bella Center i København med alle danske Nokia-medarbejdere, der her er blevet oplyst om den barske situation.
 
Flere forsøg på telefonisk at nå Nokias direktører, pressefolk i Norden eller manden på gulvet mislykkedes da også efter nyheden om Nokias tilbagetrækning i Danmark, Storbritannien og i hjemlandet Finland.  
 
Et forsøg på hovednummeret giver dog hul igennem til den finske mobilmastodont.
 
Ikke muligt
Goddag, jeg er journalist fra Computerworld. Jeg ringede også lige før, men jeg kunne kun efterlade en telefonbesked hos Oskar (Södergren, Nokias skandinaviske pressechef, red.). Er folk til møde lige nu?
 
"Nej, det kan jeg desværre ikke oplyse," siger en kvindestemme på Nokias hovednummer. 
 
Er det så muligt at tale med en af direktørernes sekretærer? 
 
"Nej, det kan du ikke lige i øjeblikket." 

Hvordan er stemningen hos Nokia? 
 
"Det kan jeg desværre ikke udtale mig om," forklarer kvinden fra Nokia, som samtidig henviser til Nokias danske pr-bureau, Mannov.
 
Mødes på neutral grund
Hos Mannov fortæller den ansvarlige for Nokia, Rikke Sternberg, at mobilproducenten har valgt at holde møde med pressen på Radisson Blu Royal Hotel (tidligere SAS Radisson) i hjertet af København.
 
Her vil den administrerende direktør for Nokias danske udviklingsite, Claudia Lillebjerg Simonsen, tage imod pressen i eftermiddag. Hun tog over, da tidligere direktør Ole Feddersen stoppede på posten i midten af februar. 
 
En afgang, som intet havde at gøre med Nokias nye samarbejde med Microsoft, der fra flere sider betegnes som dødsstødet til Symbian-platformen, forklarede han.
 
Hvorfor vil Nokias nye direktør mødes med pressen på et hotel i København frem for på domicilet i Sydhavnen? 
 
"Mødestedet er valgt, fordi det skulle være lidt neutralt. Medarbejderne hos Nokia har brug for at snakke sammen og være i fred, og så er det nok ikke lige pressen, man har lyst til at tale med," forklarer Rikke Sternberg fra Mannov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere