Artikel top billede

Larry Page fortsætter Googles hårde kurs i Kina

Udskiftningen af Eric Schmidt med Larry Page vil ikke betyde forandringer i Googles håndtering af Kina.

Computerworld News Service: Googles holdning til at gøre forretning i Kina vil ikke forandre sig i forbindelse med Google-stifter Larry Pages overtagelse af Eric Schmidts rolle som virksomhedens administrerende direktør.

Det siger John Liu, som er Googles chef for salg og forretninger i kinesisk-talende lande.

Under en tale ved et seminar i Beijing sagde John Liu "Jeg forventer ingen forandringer," da han blev spurgt til, hvordan det nye lederskab ville påvirke Google i Kina, fortæller MarketWatch.

John Liu tilføjede, at han er "meget optimistisk" omkring forretningsvæksten i Kina.

Dan Olds, som er analytiker hos Gabriel Consulting Group, vurderer, at det klogeste for Google vil være at holde kursen i forholdet til Kina.

"Det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, eftersom jeg tror, at Page og medgrundlæggeren Sergey Brin har været stærkt involverede i at forme Googles Kina-politik hele vejen igennem," tilføjer han.

"Jeg tror også, at deres holdning er den rigtige. De kan ikke tillade et land - lige meget hvor lukrativ muligheden er - at diktere deres forretning. Og når landet rent faktisk forsøger at skade virksomheden ved hjælp af stats-sponsoreret hacking? Det er langt over grænsen efter min mening," siger Dan Olds.

I begyndelsen af sidste år besluttede Google at konfrontere et af verdens mest magtfulde lande.

Først truede Google med at standse alle operationer i Kina, efter det i januar 2010 kom frem, at et angreb styret fra Kina var målrettet Gmail-konti tilhørende kinesiske menneskerettighedsaktivister.

På det tidspunkt fortalte Google, at virksomheden ville genoverveje sin egen villighed til at censurere søgeresultater for kinesiske brugere, som regeringen forlangte det.

Men der har været spekulationer, efter Larry Pages overtagelse af posten som administrerende direktør, om at virksomheden muligvis ville forsøge at forbedre forholdet til Kina for at indhente det tabte momentum på det massive marked.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer