Læs også:
Undgå konkurs: Vær åben om din virksomheds krise
"It-branchen har været bedst til at omstille sig, kan vi se. Der er rigtig mange, det går godt for i øjeblikket."
Det glade budskab lyder fra chefen for den afdeling i revisionshuset PwC, der hjælper kriseramte virksomheder, Bent Jørgensen.
Men før man kommer så vidt, skal man grueligt meget igennem.
De seneste år har it-virksomheder som Maconomy, Jubii og det gamle Danware, som i dag hedder Netop Solutions, været gode eksempler på, at en radikal ændring af virksomheden har vendt fiasko til succes.
En turnaround af en virksomhed kræver som regel, at der kommer en ny leder i chefstolen, der ikke er bange for at tage fat, hvor det virkeligt gælder.
Den nye leder er ikke belastet af sentimentale følelser for den virksomhed, der skal vendes på hovedet. Og han - det er typisk en han - kan se årsager og sammenhænge på en måde, som den gamle ledelse ikke kan.
Derfor er første trin i enhver turnaround at finde den rette mand til jobbet.
"En helt central faktor er erfaring i ledelse. Der er nogle, der i dag sidder som administrerende direktører og formænd for bestyrelser, og som blev færdiguddannede i midten af halvfemserne."
"De har i princippet kun prøvet medgangstider og har fokuseret på toplinjen. De kunne have mange projekter i søen på en gang, men pludselig bliver kompasset ændret. Nu er der kun tid til ét projekt, man skal til at have fokus på bundlinjen, skære ned i medarbejderstaben og rette til."
"Nogle er blevet helt paralyseret i den proces, hvor de næsten ikke kan handle. De er ude i en virkelighed, de aldrig har oplevet før," siger Bent Jørgensen, som er partner i PwC og leder den afdeling, der hjælper kriseramte virksomheder.
Det er ikke altid nødvendigt i en turnaround at skifte ledelsen ud. Men ofte er en gammel ledelse ikke omstillingsparat, hvis det allerede er lykkedes virksomheden at komme så langt ud.
Skaf overblik - og penge
Danske virksomheder er særligt udsatte i krisetider. Mange opererer kun i det nordiske marked, mens de, der gør det bedst i krisetider, er de internationale virksomheder, som i forvejen har aktiver i de nye vækstmarkeder.
Samtidig er det blevet sværere at låne penge, og det er farligt for likviditeten, for likviditet er en nøglefaktor.
"Vi oplever ikke virksomheder gå ned på grund af dårlige regnskaber, men de klarer sig ikke, hvis de ikke har penge til at betale deres regninger," siger Bent Jørgensen.
For selvom der skæres og fyres og rettes til, skal leverandørerne stadig betales og de ansatte have deres løn. Og der skal være penge til innovation. Ellers er virksomheden død, når krisen er overstået.
En helt konkret foranstaltning er at få kunderne til at betale løbende, især ved større projekter. Der skal simpelthen penge ind på firmakontoen.
Ledelsen skal skaffe sig det komplette overblik over virksomheden. Mange virksomheder ved ikke, hvor pengene egentlig tjenes eller tabes.
Hvilke markeder og kunder er rentable, og hvilke er ikke? Den viden må en ledelse i en kriseramt virksomhed tilegne sig hurtigt, uanset om det er en ny ledelse eller det er den gamle, der skal redde virksomheden.
"Virksomhederne har ofte nogle prestigekunder, som de tror, er enormt vigtige. Vi oplever, at virksomhederne overser en lang række omkostninger ved en kunde, som så i virkeligheden slet ikke er rentabel," siger Bent Jørgensen.
Og så er der stadig noget, der hedder sund fornuft. Krisekonsulenterne hos PwC fortæller, at de har været ude i virksomheder, der har avancerede SAP-løsninger, hvor man bare med en lommeregner kan sige, at det ikke hænger sammen.