Artikel top billede

Patentstridigheder kan vride halsen om på LibreOffice

Oracles lukning af OpenOffice stiller LibreOffice-folket i en spændt venteposition. Lukningen kan både ende i succes eller alvorlige bekymringer.

Læs også:

Oracle opgiver kommerciel version af OpenOffice

Oracle: Vi støtter stadig ODF

Oracle har lukket for den kommercielle udvikling af kontorpakken OpenOffice.

En af begrundelserne for den beslutning ligger i, at en hel stribe af projektets folk tidligere på året forlod Oracle og skabte deres egen kontorpakke under navnet LibreOffice.

LibreOffice er bygget på samme kode som OpenOffice, hvilket betyder, at Oracles beslutning kan få alvorlige konsekvenser for den nye kontorpakke.

Et af stridspunkterne handler om patenter, fortæller Leif Lodahl, som er manden, der står i spidsen for LibreOffice.

"Foreløbig ved vi ikke, hvilke vilkår der er, eller hvilke patenter som kan få indflydelse på LibreOffice," fortæller han.

"I værste tilfælde kan man forestille sig, at vi bliver hevet ud i juridiske slagsmål om patenteret materiale, hvis Oracle sælger dem videre til et andet firma, som ønsker at gøre krav på patenterne," vurderer han.

"Nogen reel betydning for produktet har det nok ikke, men det kan blive rigtig, rigtig dyrt i advokatregninger. Det vil vi gerne undgå."

Koderettigheder

Også copyright på koden er vigtig.

"Hvis man eksempelvis vil skifte til en anden licens-type end LGPL, kan det have en betydning, hvem der har copyright. Hvis den kan overlades til os, behøver vi ikke gå til samtlige udviklere for at høre, om et licens-skifte er i orden, hvilket i praksis er umuligt," siger Leif Lodahl.

LGPL er en forkortelse af Lesser General Public License, og det er en software-licens, der er udarbejdet af Free Software Foundation.

CloudOffice som open source

Hvis alt blæser i den rigtige retning for LibreOffice, vælger Oracle at lægge sin online kontorpakke, CloudOffice, ud som et open source-projekt.

"Det vil være en kæmpe gave at få adgang til den kontorpakke," siger Leif Lodahl.

"Så alt efter udfaldet af forhandlingerne kan resultatet blive enten: Det er godt nok træls det her eller Yaahhh!," siger han.

Oracle holder stadig kortene tæt ind til kroppen, og firmaet ønsker ikke at fortælle, hvad planen for OpenOffice er.

Læs også:

Oracle opgiver kommerciel version af OpenOffice

Oracle: Vi støtter stadig ODF




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer