10 websider der giver dine lattermuskler motion

Advarsel: Pas på du ikke kommer til at hoste en lunge op af grin, for vi har fundet 10 stærkt underholdende websider, som er et besøg værd.

Nettet er fyldt med fantastiske websider, der får dine mundvige til at søge mod himlen. Vi har gjort det hårde arbejde for dig og fundet 10 websider, du skal lægge vejen forbi, hvis du trænger til at hulke af grin: 

1. Når iPhone tænker kreativt

Autokorrektur på iPhone er noget af et mareridt. Den kan finde på at komme med de mest uhyrlige forslag, og hvis du ikke får læst din sms igennem, inden den sendes, kan du godt forberede dig på at undskylde til venner og familie. Websiden Damn You Autocorrect har samlet nogle af de pinligste sms-beskeder skabt af lidt for kreative Apple-mobiler:
Besøg DamnYouAutocorrect.com her

2. Nyhedshistorier fuld af fup

Falske nyhedshistorier er The Onions varemærke, og de er professionelt skruet sammen og yderst bizarre. Det føles, som om det er 1. april hver dag, hvis du lægger vejen forbi. Især The Onions videoindslag er stærkt underholdende.
Besøg The Onion her

3. Ungdommeligt og underfundigt

Selv om College Humor kan lyde lige lovligt studentikost, er websiden ganske underholdende og ikke særlig plat. Ligesom med The Onion er især videoerne velproducerede og værd at kigge nærmere på.
Besøg College Humor her

4. Slut med at gabe

I-am-bored.com er bestemt ikke nogen lækkerbisken rent visuelt, men den er tætpakket med sjove videoer og skøre fotos, og du er sikker på at få tiden til at gå, hvis du keder dig. Websiden er efterhånden en klassiker, der har adskillige ømme lattermuskler på samvittigheden.  
Besøg I-am-bored.com her

5. Fjollede folk der fejler

Websiden Failblog.org er dedikeret til at finde mærkelige formuleringer og fejl i alt fra vejskilte til annoncer. De får så stemplet "Fail". Det samme gælder fotos, hvor folk falder ned ad trapper eller bare opfører sig tåbeligt.
Besøg Failblog.org her

6. Lamme beskeder fra Facebook

Det er ikke altid de mest kløgtige statusopdateringer, som smides ud på Facebook. Nogle er skøre, mens andre er direkte pinlige, og websiden Lamebook har indsamlet de værste - eller bedste om man vil. Få et chok over hvad folk egentlig skriver på Facebook:
Besøg Lamebook her

7. Guidet tur til nettets guld

Stumbleupon er en klassiker på nettet, og det fungerer som en guidet tur til sjove, spændende og underholdende websider. Det kræver, du opretter en konto hos Stumbleupon og markerer kategorier, eksempelvis humor og satire. Herefter er det bare om at klikke på knappen Stumble, og du sendes automatisk rundt til nettets underholdende websider, fotos og videoer.
Besøg Stumbleupon her

8. Superpinlige familiefotos

Det er en af redaktionens favoritsider, og vi har nævnt den tit. Men Awkward Family Photos er ganske enkelt en af de mest underholdende websider på nettet, og den er - som navnet antyder - fyldt med akavede familiefotos. Det er et festfyrværkeri af dårlig smag og kiksede frisurer.
Besøg Awkward Family Photos her

9. Rundtur med Google

I samme stil som StumbleUpon har Google lanceret Reader Play. Den er en forlænget del af Googles RSS-reader, men du skal ikke abonnere nogle feed. I stedet sørger Reader Play for, at du bliver sendt rundt på nettet til mærkelige, sjove og underholdende billeder og historier.
Besøg Google Reader Play her

10. Forfærdelige fejl med Photoshop

Photoshop er et fantastisk værktøj, hvis du forstår at bruge det ordentligt. Desværre er der mange eksempler på, at det kan gå frygtelig galt, hvis designeren har travlt eller ikke lige mestrer det avancerede billedbehandlingsprogram. Photoshop Disasters har fundet skrækeksempler frem - og de er skrækkeligt underholdende.
Besøg Photoshop Disasters her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere