Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Her er Intels nye våben: Strømbesparende tablet-chip

Intel giver nu et glimt af sine fremtidige strømbesparende Atom-chip til netbooks og tablet-pc'er i et forsøg på at hæve indsatsen mod konkurrenten ARM.

Computerworld News Service: Intel vil ved Intel Developer Forum i Beijing tirsdag og onsdag præsentere sin kommende netbook-processor med kodenavnet Cedar Trail, som forventes at komme i handlen til næste år.

Virksomheden vil også offentliggøre detaljer om kommende chip til fremtidige tablet-pc'er og netbooks, der er planlagt til 2013, oplyser Bill Kircos, der er marketingchef for Intels tablet-pc- og netbook-gruppe.

Tablet-pc'er baseret på Atom-chippen med kodenavnet Oak Trail vil også blive fremvist ved begivenheden, fortæller Kircos. Oak Trail udgør Intels første udflugt ud i markedet for tablet-pc'er til forbrugere og vil være at finde i produkter, der kommer i handlen til maj.

Intel oprettede sidst i december en separat forretningsenhed til tablet-pc'er og netbooks i et forsøg på at øge sin tilstedeværelse i dette marked, hvor chipgiganten er stort set fraværende. De fleste tablet-pc'er inklusiv Apples iPad 2 kører på processorer fra ARM, der anses for at være mere energieffektive end Atom-chip.

Intel håber at være på linje med ARM i forhold til ydelse og strømforbrug i 2013, fortæller Kircos. Intel investerer aktuelt milliarder af dollars i opgradering af sine fabrikker for at kunne indbygge flere funktioner på sine chip og reducere lækstrøm.

Mens Intel leder efter en fremtid inden for tablet-pc'er, bliver ARM's processorer hurtigere, samtidig med at de fastholder deres lave strømforbrug. Tablet-pc'er med dual-core ARM-processorer er netop begyndt at ramme hylderne, men chipproducenterne fremviser allerede quad-core chip til mobile enheder.

Kamp på unikke funktioner

Nvidia præsenterede i februar en quad-core Tegra-chip med kodenavnet Kal-El, som virksomheden oplyser, muligvis vil være at finde i produkter allerede senere i år.

Intel går efter at kunne levere en "heldags"-oplevelse med tablet-pc'er, fortæller Kircos. Virksomheden ønsker at udfordre ARM ikke nødvendigvis ved at tilføje flere processorkerner men ved hjælp af unikke funktioner, der kan adskillige Intels chip fra, hvad ARM tilbyder.

Denne tilgang anvender Intel i forhold til Cedar Trail, som inkluderer 10 nye funktioner, der gør netbooks til mere attraktive valg, siger Kircos. Af disse funktioner kan nævnes muligheden for at streame medieindhold fra en netbook trådløst til tv'et, streaming af musik direkte til lydanlægget og en teknologi til trådløs overførsel af data direkte fra en pc til en anden. Intel vil i løbet af IDF Beijing løfte sløret for endnu flere funktioner fra Cedar Trail, fortæller Kircos.

Sådanne teknologier vil muligvis også blive føjet til Atom-chip til tablet-pc'er i fremtiden, siger Kircos. Intel ønsker også at inkludere funktioner fra desktop-chippene såsom administrations- og sikkerhedsplatformen vPro til beskyttelse og understøttelse af tablet-pc'er.

Tyveribeskyttelsen i vPro vil gøre det muligt for it-administratorer at deaktivere stjålne eller mistede tablet-pc'er via fjernadgang ved at sende instruktioner til enhederne over kablet, trådløse eller mobile netværk. Når enheden er genfundet, vil brugeren være i stand til at genaktivere den ved hjælp af en kode leveret af it-afdelingen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere