1. Købeguide: Sådan køber du den helt rigtige harddisk
At installere en ny harddisk i den stationære pc er en af de opgraderinger, vi oftest giver os i kast med.
Eksterne harddiske er desuden en enkel måde at udvide lagerkapaciteten på, både i bærbare og stationære computere.
Men hvilke faktorer spiller ind på ydelsen? Hvilken type disk skal du vælge til den stationære? Kan du opgradere harddisken i den bærbare? Hvilket interface bør du vælge til din eksterne harddisk?
Det er spørgsmål som disse, vi besvarer i denne artikel, så du fremover med sindsro kan svinge kreditkortet og få adgang til mere lagerplads på din egen computer.
Interne harddiske
Interne harddiske til stationære leveres i dag med kapaciteter på op til tre terabyte. Når kapacitet sammenholdes med pris, er harddiske på mellem 1,5 og to terabyte ofte de mest interessante.
Prisforskellen på harddiske med 1,5 og en terabyte lagerplads er ofte så forsvindende lille, at man normalt lige så godt kan satse på 1,5 terabyte.
Merprisen for to terabyte er heller ikke stor. I skrivende stund koster harddiske med en, halvanden og to terabyte lagerplads typisk 400, 500 og 600 kroner. Prisen for at opgradere til den dobbelte kapacitet er altså sølle 200 kroner.
Interface
De senere år har Serial ATA været det mest udbredte interface. Der findes tre Serial ATA-standarder, 1,5 Gbps (Gigabit per sekund - 150 megabyte per sekund), 3 Gbps (300 MB/sek) og 6 Gbps (600 MB/s). Nye harddiske, som sælges i dag, er typisk udstyret med SATA 3 eller 6 Gbps. Og mange af de nyankomne harddiske er opgraderet til det nye 6 Gbps.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der er tale om hastigheden mellem harddisk og harddiskcontroller. Hvis din computer ikke understøtter SATA 6 Gbps, skal du ikke være bekymret, for interfacet er bagudkompatibelt, og i praksis påvirker det alligevel ikke ydelsen nævneværdigt.
Det skyldes i bund og grund, at harddiske er plaget af flaskehalse i den mekaniske opbygning, der begrænser de praktiske hastigheder mærkbart.
Du kan stadig være heldig at finde harddiske med det parallelle ATA-interface, der er kompatibelt med lidt ældre pc'er, men de bliver stadigt sværere at finde og koster mere end tilsvarende Serial ATA-diske. Du må også undvære Parallel ATA-harddiske med samme velvoksne kapacitet som deres Serial ATA-baserede brødre. Hvis din computer ikke allerede understøtter Serial ATA, vil du være bedre tjent med at investere i et udvidelseskort, der understøtter SATA, frem for at købe forældede harddiske.
Harddiskcontrollerne i ældre pc'er, eksempelvis fra 2001 eller tidligere, understøtter ikke nødvendigvis harddiske med kapaciteter på over 128 gigabyte. Hvis din pc har denne begrænsning, kan det være nødvendigt at foretage en opgradering af bundkortets BIOS, så understøttelsen kommer på plads. Alternativt er et PCI-baseret udvidelseskort en løsning.
2. Styr på specifikationerne
Harddiskproducenterne fremhæver oftest specifikationer såsom rotationshastighed, adgangstid, datatæthed og bufferstørrelse som værende de vigtigste. Men hvad har betydning i forhold til praktisk brug?
Specifikationerne kan naturligvis godt udgøre et fingerpeg om ydelsesniveauet, men det ændrer ikke på, at de fortsat blot er specifikationer - og bedre specifikationer giver ikke nødvendigvis bedre ydelse.
Rotationshastigheden og adgangstiden er vigtige for ydelsen; sidstnævnte angiver den tid, det tager, fra harddisken modtager en kommando, indtil læse-/skriveoperationen starter.
7.200 omdrejninger per minut er det almindeligste for 3,5-tommer-harddiske, som benyttes i stationære pc'er, større eksterne harddiske og de fleste ikke-mobile lagringsløsninger. I de allerfleste tilfælde er det harddiske med en rotationshastighed på 7.200 omdrejninger per minut, der er relevant for dig.
Harddiske med en rotationshastighed på 5.400 omdrejninger per minut har de senere år tilbageerobret markedsandele. Denne type harddisk har ikke lige så god ydelse, men kan dog byde på fordele i henhold til støjniveau, strømforbrug og varmeudvikling.
Western Digitals Caviar Green-serie er et eksempel på harddiske, som i dag benytter en rotationshastighed på 5.400 omdrejninger per minut og en moderne konstruktion. Hvis ydelsen ikke spiller på førsteviolin, og hvis varmeudvikling/strømforbrug og støj skal prioriteres højere, er denne type harddisk ikke noget dårligt valg.
Det er dog et faktum, at du ikke sparer noget særligt sammenlignet med de hurtigere harddisktyper med tilsvarende kapacitet. Vi vil ikke anbefale dig at benytte harddiske med en hastighed på 5.400 omdrejninger per minut som systemdiske i almindelige pc'er.
10.000 omdrejninger
Inden for almindelige Serial ATA-harddiske er det kun Western Digital, der i kraft af firmaets Raptor-serie har modeller med en rotationshastighed på 10.000 omdrejninger per minut. Den størst tilgængelige kapacitet lyder imidlertid på blot 600 gigabyte. For langt de fleste vil det ikke være hensigtsmæssigt at erhverve sig en disk med 10.000 omdrejninger per minut.
På enkelte områder er denne harddisktype også sløvere end de nye diske med 7.200 omdrejninger, eftersom datatætheden er mindre på diskens plader, således at harddisken skal bruge flere omdrejninger på at læse eller skrive den tilsvarende mængde data. For de brugere, der ønsker særligt høj ydelse, vil SSD-diske i dag være mere relevante.
De fleste 3,5-tommer-harddiske leveres i dag med bufferstørrelser i spektret mellem otte og 64 megabyte. En del modeller fås med forskellige bufferstørrelser, og hovedreglen er, at størst er bedst.
Datatætheden øges normalt i takt med hver ny serie, harddiskproducenterne lancerer. Datatæthed kan også være afgørende for ydelsen. Jo større datatæthed, desto mere data kan der læses eller skrives per rotation.
Vores anbefalinger
Vi vil i dag normalt anbefale modelserier som Seagate Barracuda 7200.12 og Barracuda XT, Western Digital Caviar Black, Samsung Spinpoint F1 og F3 samt Hitachi Deskstar 7K1000.C og 7K2000. Der er tale om modeller med høj ydelse, og flere af serierne leveres med en lagerkapacitet på op til to terabyte. I skrivende stund er det kun Hitachi, der har harddiske på tre terabyte og en hastighed på 7.200 omdrejninger i form af modellen 7K3000.
Hvis strømforbrug, varmeudvikling og lavt støjniveau er vigtige parametre, kan Western Digital Caviar Green, Samsung F4EG, Hitachi 5K1000 og Seagate Barracuda LP tages i betragtning. Diskene kan være fine diske til et datadrev, men med en ydelse, der ofte er mellem 20 og 30 procent lavere, er de ikke nødvendigvis optimale som systemdiske. Disse diske har nemlig en lavere hastighed end de hurtigere alternativer på 7.200 omdrejninger per minut.
3. Eksterne harddiske: Kapacitet og RAID
Eksterne harddiske fås i fire størrelser; tre af disse er baseret en enkelt harddisk, mens den fjerde udgøres af to harddiske, der kombineret giver større kapacitet og/eller bedre ydelse eller forbedret fejltolerance.
For brugere, der ofte har harddisken med på farten - eksempelvis sammen med den bærbare pc - er en løsning på 1,8 eller 2,5 tommer anbefalelsesværdigt. Det er den samme harddisktype, som bærbare pc'er er udstyret med. Denne type harddiske er kompakte og klarer sig helt uden ekstern strømtilførsel.
Løsninger baseret på 1,8-tommer-diske leveres med op til 500 gigabyte lagerplads, mens harddiske baseret på 2,5-tommer-diske fås med op til en terabyte lagerplads. 2,5-tommer-løsninger er desuden væsentligt billigere.
Når det gælder 2,5-tommer-diske, er det normalt modeller med en kapacitet mellem 500 gigabyte og en terabyte, der giver mest for pengene. At købe modeller med en mindre kapacitet er langt fra altid hensigtsmæssigt, da det ofte er meget små beløb, der skiller modellerne på eksempelvis 320 og 500 gigabyte ad. Vi har endda oplevet, at modeller på 500 gigabyte har været billigere end modellerne på 320 gigabyte.
Løsninger baseret på en enkelt 3,5-tommer-harddisk, som også er det format, der benyttes i stationære pc'er, giver mest for pengene. Denne type harddisk fås i dag med en kapacitet på maksimalt tre terabyte. Du får typisk mest for pengene, hvis du vælger en model på to terabyte, som i dag fås for 6-700 kroner.
De senere år har en række aktører lanceret eksterne harddiske baseret på flere diskdrev. Der er tre fordele forbundet med sådanne løsninger afhængig af, hvordan diskene er konfigureret. Den første er kapacitet. I dag er de største harddiske på to, 2,5 eller tre terabyte. Når to harddiske kombineres, kan man med disse kapaciteter nå en kapacitet på op til seks terabyte.
Det er desuden muligt at køre RAID, enten i form af RAID 0 eller RAID 1. Med RAID 0 øges ydelsen, mens RAID 1 giver øget fejltolerance, fordi begge harddiske indeholder identiske data. Går den ene disk i stykker, har man en kopi af alt på den anden.
Ulempen med RAID 1 er, at to harddiske på hver to terabyte giver to terabyte effektiv kapacitetsudnyttelse, altså 50 procent. Med RAID 0 udnytter man kapaciteten fuldt ud og får samtidig højere ydelse, men i teorien er der større chance for, at noget går galt. Hvis den ene harddisk går i stykker, vil alle data gå tabt.
Visse harddiske med to diske giver fuld kapacitetsudnyttelse, uden at ydelsen er højere. Løsningen kaldes 'JBOD' (Just a Bunch of Drives) og dækker over, at flere disken kombineres, så de fremstår som en enkelt stor disk. Også her mister du samtlige data, hvis en af harddiskene går i stykker.
4. Eksterne harddiske: Vælg det rigtige interface
Det vrimler med interfaces på eksterne harddiske; vi nævner i flæng USB 2.0, USB 3.0, eSATA, Firewire, Firewire800 og Thunderbolt. Hvad egner sig bedst til dine behov, og hvad skal du vide, inden du svinger kreditkortet?
Der findes i dag flere relevante interfaces, som kan benyttes, når eksterne harddiske kan kobles til computeren. De mest udbredte standarder er USB 2.0 og USB 3.0, som samtidig er de billigste. En harddisk med USB 3.0-understøttelse koster normalt kun marginalt mere sammenlignet med en USB 2.0-løsning, og selvom din pc ikke allerede understøtter USB 3.0, kan det være en god idé at vælge en harddisk med USB 3.0. Din næste pc vil sandsynligvis være udstyret med den nye datastandard.
Med udgangspunkt i en almindelig ekstern harddisk vil ydelsen med USB 3.0 typisk være tre gange højere, end hvis du benyttede USB 2.0 - og i nogle tilfælde vil forskellen være endnu mere markant. Efter at USB 2.0 i lange tider har udgjort en flaskehals for udnyttelsen af harddiske, ser det ud til, at USB 3.0 indtil videre ikke har været flaskehals for almindelige eksterne harddiske.
USB 3.0 har en teoretisk båndbredde på 4,8 Gbps (Gigabit per sekund) - det tidobbelte af USB 2.0. Hvordan hastigheden er i praksis afhænger af en række faktorer, men man kalkulerer normalt med 3,2 Gbps. I praksis har vi konstateret overførselshastigheder på op til 200 megabyte per sekund, når vi benytter USB 3.0-diske, men dette vil sandsynligvis blive forbedret yderligere, når nye controllere gør deres entré.
Det er væsentligt for USB 3.0-standardens succes, at den inkluderer forbedret tovejskommunikation. Det betyder, at data kan overføres til og fra enheden samtidig, fordi kablet indeholder separate ledninger.
Med USB 2.0 blev de samme ledninger benyttet, hvilket betyder, at der konstant skal skiftes mellem at sende og modtage data; dette, samt de administrative forsinkelser, det medfører, betyder, at det i mange brugssituationer kunne give bemærkelsesværdige ydelsesreduktioner.
Bagudkompatibel
USB 3.0 er bagudkompatibel, hvilket betyder, at USB 3.0-enheder kan benyttes sammen med USB 2.0 - dog med reduceret hastighed til følge. Der kan imidlertid på sigt komme produkter, der ganske enkelt kræver højere ydelse end den, USB 2.0 leverer. Det er derfor ikke sikkert, at det i alle tilfælde vil være muligt og/eller hensigtsmæssigt at benytte USB 2.0. Årsagen skal især findes i, at USB 3.0 er baseret på anderledes kabler end USB 2.0.
Det maksimale strømforbrug for USB 2.0 er 2,5 watt (0,5A/5V). Dette har været tilstrækkeligt til USB-nøgler og eksterne harddiske på 1,8 og 2,5 tommer. Hvad 2,5-tommer-harddiske angår, har man imidlertid opereret i en slags grænseland af muligheder og begrænsninger, og mange eksterne harddiske er leveret inklusive et kabel, som gør det muligt at trække mere strøm fra en ekstra USB-port.
Med USB 3.0 er det maksimale strømforbrug øget til 4,5 watt. Det giver en større margin for eksterne harddiske, og vi vil fremadrettet sandsynligvis se stadigt flere enheder, der ikke har behov for ekstra strømtilførsel.
Vi har eksempelvis allerede set flere scannere, som fungerer uden direkte strømtilslutning, og der kan nu komme endnu flere enheder på markedet. Den nye USB-standard gør det også muligt at lade mobiltelefoner og MP3-afspillere hurtigere op.
eSATA, Firewire og Firewire 800
eSATA er et andet interface, som vi har set på en del harddiske de seneste år. Der er imidlertid ikke så mange pc'er, som er født med standarden. Det er dog værd at tage i betragtning, at eSATA er et interface, der giver en ekstern disk samme ydelse som en intern løsning. Men grundet introduktionen af USB 3.0 tør vi godt spå, at eSATA fremover vil blive stadigt mindre aktuelt.
Firewire og Firewire 800 er to interfaces, som har været med os længe. Firewire gav bedre ydelse end USB 2.0, men med USB 3.0 er Firewire- og Firewire800-ydelsen lavere. Firewire-harddiske kan dog være særligt aktuelle for Mac-brugere. Mange Mac-modeller understøtter Firewire800, som i praksis kan levere en overførselshastighed på omkring 80 megabyte per sekund. Almindelig Firewire leverer typisk ikke mere end 35-40 megabyte per sekund, hvilket også er betydeligt lavere, end hvad en harddisk i sig selv kan levere.
Thunderbolt
Et interface, der netop er blevet introduceret, er Thunderbolt. Foreløbig findes standarden kun på Apples nye Macbook Pro-maskiner, men vi regner med, at vi vil se flere maskiner med standarden, som tiden går, og den vil sandsynligvis blive tilgængelig til stationære pc'er i form af et fikst udvidelseskort.
Thunderbolt er baseret på PCI Express, som kan levere særdeles høje overførselshastigheder til og fra eksterne diske. Indtil videre er Thunderbolt dog forbeholdt helt særlige lagringsmæssige behov, og i første omgang konfigureres produkter med Thunderbolt med flere harddiske eller SSD'er i RAID.
Når det gælder eksterne harddiske med to diske og understøttelse af RAID 0, kan interface-valget være meget centralt. Med USB eller almindelig Firewire vil den teoretisk højere ydelse blive elimineret - interfacet udgør en betydelig flaskehals. Denne form for løsninger kræver Firewire800, USB 3.0 eller eSATA for at blive udnyttet ordentligt.
Flere interfaces på samme disk
De billigste eksterne diske har USB-interface. Du skal som regel ikke betale særligt meget mere for at få en enhed, der kombinerer flere interfaces. De mest avancerede løsninger har alle fire interface, men er pebret prissat. Kombinationer som USB/eSATA og USB/Firewire koster derimod ikke alverden.
5. Er RAID aktuelt for dig?
RAID kan give forhøjet ydelse og fejltolerance - eller begge dele i kombination. Men er det aktuelt for dig?
I skrivende stund koster en harddisk på en terabyte omkring 400 kroner. De senere år er det desuden næsten blevet standard, at bundkort understøtter RAID via egen harddiskcontroller. Du kan også anskaffe separate udvidelseskort til RAID-brug, og de mest basale koster ikke alverden. Der findes også flere eksempler på eksterne harddiske, hvor to diske kombineres i en RAID-opsætning.
RAID kan grundlæggende have tre formål: bedre ydelse, bedre fejltolerance eller en kombination af ydelse og fejltolerance. Bedre ydelse kan rigtignok friste mange, men mange har nok i højere grad behov for fejltolerance.
De mest almindelige RAID-opsætninger er RAID 0, RAID 1 og RAID 5. RAID 0 spreder data på tværs af to eller flere diske, hvilket giver øget læse- og skriveydelse. RAID 1 er spejling, også kaldet mirroring, hvilket betyder, at begge harddiske indeholder det samme. Hvis den ene harddisk bryder sammen, har du en kopi af samtlige data på den anden disk.
RAID 5 er mere avanceret og kræver mindst tre harddiske. Det giver både øget fejltolerance og normalt også forbedret ydelse, men i kraft af kvaliteten af de controllere, der er indbygget på almindelige bundkort, er RAID 5-ydelsen ofte i den lave ende - særligt når der skal udføres skriveoperationer. Der findes desuden også RAID 0+1-understøttelse, som kræver fire diske og giver dig en kombination af RAID 0 og RAID 1. Løsningen giver normalt samme ydelse som RAID 0, men også fejltolerance i tillæg.
Du kan godt købe eksterne harddiske, der understøtter RAID. Det vil i så fald typisk være RAID 0 eller 1. Der findes også løsninger, der byder på RAID 5-understøttelse, men så befinder vi os i en kategori, der involverer velvoksne lagringsløsninger frem for almindelige eksterne harddiske. Når det gælder RAID 0, skal du huske den øgede risiko for tab af data. Hvis den ene harddisk står af, vil samtlige data gå tabt.
Eksterne harddiske med RAID 0 skal være udstyret med eSATA-, USB 3.0- eller Firewire800-tilslutninger for at udnytte den højere ydelse effektivt.
6. Harddiske til bærbare pc'er
Hvad skal du skrive dig bag øret, når det gælder disken i den bærbare? Kan du uden videre opgradere din bærbare med mere lagerplads?
De senere år er der sket en markant forøgelse i salget af bærbare pc'er. I dag er det mest udbredt at have mellem 250 og 500 gigabyte lagerplads i nye bærbare. Det er muligt at få op til en terabyte lagerplads, men foreløbig leveres meget få maskiner med en sådan konfiguration. Kapaciteten vil fortsætte med at vokse, men der findes samtidig dem, der stadig har lidt ældre pc'er med harddiske på eksempelvis 80 gigabyte. Maskinerne er måske stadig brugbare, men de mangler mere lagerplads.
For mange vil det være oplagt at udvide lagerkapaciteten med en ekstern harddisk, men det er ikke nødvendigvis det mest praktiske for alle. En ny intern harddisk giver ikke kun større lagerkapacitet, men kan også give bedre ydelse.
Harddiske til bærbare pc'er er generelt et mere forvirrende emne, end hvis vi havde fokuseret på harddiske til stationære pc'er. Det skyldes, at der er stor forskel i ydelse, interface-relaterede variationer og sågar forskellige formfaktorer. De senere år er harddiskudbuddet til bærbare blevet mere konsistent, og de fleste benytter i dag samme harddisktype.
Bedømt ud fra pris per gigabyte vil 500 gigabyte i dag være det mest aktuelle, hvis du skal opgradere din bærbare med mere lagerplads. En 500 gigabyte harddisk i det bærbare 2,5-tommer-format koster i dag i underkanten af 400 kroner.
Formfaktor
Den mest udbredte formfaktor i bærbare pc'er er normalt 2,5 tommer. I en del ultrabærbare maskiner er 1,8-tommer-diske det mest udbredte. Vi vil her fokusere på 2,5-tommer-diske, som har størst relevans for de fleste.
Det er vigtigt at bemærke, at der findes enkelte harddiske, der ikke er baseret på den almindelige formfaktor. Der kan være variationer i tykkelsen, som kan udgøre et problem og resultere i, at harddiskene ikke passer ordentligt i almindelige bærbare.
Vi har set enkelte eksempler på, at der benyttes 2,5-tommer-diske, der er lidt højere end standardmålene. Et par millimeter er desværre nok til, at harddisken ikke passer i en bærbar pc eller en harddisk-holder. Vi skelner her mellem en tykkelse på 9,5 og 12 millimeter. Diske på 9,5 millimeter vil passe i maskiner, der ellers er konstrueret til 12 millimeter, men det omvendte er ikke tilfældet. De største harddiske til bærbare måler typisk 12 millimeter i højden.
Rotationshastighed
Rotationshastigheden for 2,5-tommer-harddiske er 4.200, 5.400 eller 7.200 omdrejninger per minut. 5.400 omdrejninger er i dag det mest udbredte. Det er - heldigvis - sjældent i dagens pc-landskab, at man ser harddiske med kun 4.200 omdrejninger.
De færreste bærbar-diske kan mønstre 7.200 omdrejninger per minut. Den højeste kapacitet du kan få i denne disktype er 750 gigabyte. I mange sammenhænge er der en ydelsesforskel på mellem 20 og 30 procent, når 7.200- og 5.400-diske til bærbare pc'er sammenlignes. Prisforskellen er på det seneste også blevet ret marginal, så det kan ofte give bedst mening at vælge den hurtigste rotationshastighed, når du alligevel er i gang med at shoppe.
Interface
Siden 2005 har Serial ATA været den mest udbredte datastandard i bærbare pc'er. Enkelte modeller fortsatte en rum tid med den gamle Parallel ATA-standard. Ydelsesmæssigt betyder det ikke så meget, men udvalget af Parallel ATA-diske er i dag væsentligt ringere sammenlignet med Serial ATA, prisen er simpelthen højere, men kapaciteten er lavere.
Varme og strømforbrug
Normalt er der ikke problemer i forhold til varmeudvikling og strømforbrug forbundet med at udskifte harddisken i en bærbar pc. En moderne harddisk med 7.200 omdrejninger kan i teorien være væsentligt bedre end en harddisk med 5.400 omdrejninger i en pc, der har fire år på bagen.
Opgradering
For at finde ud af hvilken type harddisk, du skal opgradere din bærbare med, findes der flere løsninger. I en del tilfælde kan du aflure de væsentlige detaljer på basis af maskinens specifikationer eller dokumentation.
En anden, mere gør det selv-betonet løsning vil være at benytte et program, der kan give dig oplysninger om din computers hardwarekonfiguration. Vi kan eksempelvis anbefale SiSoft Sandra, eller du kan benytte Enhedshåndtering, der er indbygget i Windows, til at opsnappe detaljerne.
Når du har fat i værktøjerne, skal du typisk lægge mærke til en produktkode - eller producentnavn samt produktkode. Produktkoden, eksempelvis 'ST98823AS', skal indsættes i en søgemaskine, hvorefter du nemt kan finde information om netop din harddisk, så du kan foretage en problemfri opgradering.
Det er ofte nemmere at udskifte harddisken i en bærbar sammenlignet med en stationær. Mange bærbare har harddisken praktisk placeret under en låge. Det ses dog også nogle gange, at tastaturet skal fjernes, før du har direkte adgang til harddisken.
Hvis din computers dokumentation ikke viser, hvordan du udskifter harddisken, bør du undersøge producentens webside. Mange producenter stiller udvidet teknisk information til rådighed på nettet.
7. Værd at vide om SSD-diske
Solid state-diske gør deres indtog, men hvad er fordelene, og kan du bare opgradere til SSD-ydelse uden videre?
Solid state-diske (SSD) leveres allerede af en række producenter, og med prisreduktionerne taget i betragtning har mange valgt at erstatte den almindelige harddisk med en SSD-disk - både i stationære og bærbare pc'er.
Når det gælder kapacitet, er der fortsat tale om en væsentligt dyrere løsning end almindelige harddiske. For prisen på en 120 gigabyte SSD-disk kan du i stedet få en to terabyte harddisk.
En del brugere vælger at benytte SSD som systemdisk til styresystem og applikationer, mens brugerdata lagres på en almindelig harddisk. På sigt kan dette også blive en relevant løsning til bærbare, der skal udstyres med SSD-disk. En del brugere udskifter det optiske drev i deres bærbare pc med en såkaldt bracket, der gør det muligt at få plads til yderligere en harddisk eller SSD.
Bedømt ud fra et prismæssigt perspektiv er modeller fra 60 til 180 gigabyte det mest relevante. Større enheder findes, men med et prisskilt på omkring 4.000 kroner for en fornuftig SSD på 250 gigabyte er disse løsninger forbeholdt meget specielle behov.
I den kommende tid vil SSD-priserne falde, så drev med en kapacitet på omkring 120 gigabyte kan fås for menneskepenge. I løbet af de seneste måneder er priserne på drev med denne kapacitet faldet med rundt regnet 25 procent.
SSD'er fås i en formfaktor på enten 1,8 eller 2,5 tommer, og enkelte fås i det velkendte 3,5-tommer-format. Hvis du tager monteringsbeslag i brug, kan du med et snuptag installere en SSD på 2,5 tommer i en drevplads i en stationær pc, der normalt kun er forbeholdt diske på 3,5 tommer.
SSD-fordele
Sammenlignet med almindelige harddiske har SSD-diske flere markante fordele. Eftersom enhederne ikke har bevægelige dele, kan de bedre tåle stød. Der er også fordele, når det gælder varmeudvikling, eftersom SSD'er bruger mindre strøm og udvikler mindre varme end harddiske.
Fordele i forhold til en bærbar computers batterilevetid er imidlertid meget begrænset; der har indtil videre kun været tale om en begrænset procentmæssig forbedring, hvilket svarer til få minutters ekstra batterilevetid.
En anden vigtig parameter er ydelsen. Adgangstiden er væsentligt bedre sammenlignet med harddiske, hvilket betyder, at SSD-diske er hurtigere. Ydelsen er også konsistent på tværs af hele lagringsområdet, og på grund af den lave adgangstid vil filfragmentering ikke påvirke i noget nær samme grad - det frarådes faktisk på det kraftigste at parre SSD'er med diskdefragmenteringsprogrammer. De bedste SSD'er er generelt flere gange hurtigere end harddiske.
Tidligere var der stor forskel på SSD'er. Teknologien er dog modnet siden da, og decideret dårlige SSD-diske er i dag en saga blot. Vi skelner i stedet mellem gode og ekstra gode SSD'er.
Som vi har været inde på, er den største ulempe ved SSD-diske forsat prisen. Det er især problematisk, hvis man har en bærbar pc, fordi man typisk har behov for mere end 120-128 gigabyte lagerplads. Kapaciteten kan dog være tilfredsstillende, såfremt SSD-lageret kombineres med en ekstern harddisk eller et netværkslager.
Bedømt ud fra Hardware Centrals test er SSD-diske en løsning, som mange brugere bør overveje til deres egen pc. Vi vil faktisk hellere undvære processor- end diskydelse. En bærbar pc med et par år eller tre på bagen, der bliver udstyret med SSD-disk, kan til mange hverdagsopgaver føles hurtigere end en ny pc, der er udstyret med harddisk.
Oversat af Kenneth Knudsen
