Artikel top billede

Foto: John W. McDonough (Foto: John W. McDonough)

Onfone skruer op: Vil nå 300.000 kunder inden nytår

Mobilselskabet Onfone hæver nu målet for 2011. Læs her, hvad der ligger bag den nye målsætning.

Mobilselskabet Onfone har nu rundet 180.000 kunder.
 
Det er blot 20.000 kunder fra det mål, som administrerende direktør Morten Strunge sidste år satte for hele 2011. Derfor har han nu besluttet at skrue op for ambitionerne.
 
"Vi har ændret målsætningen, og vi går nu benhårdt efter at runde 300.000 kunder inden årets udgang," fortæller Morten Strunge.
 
Væksten i Onfones kundebase tog for alvor fart sidste år. Mobilselskabets koncept med mobilpakker med et fast antal minutter, ubegrænsede sms'er samt en vis mængde data viste sig at være populære.
 
Efterfølgende har de store teleselskabers lavpriskonkurrenter som eksempelvis Telenors Bibob og TDC's M1 lanceret lignende produkter. Trods konkurrencen er det dog lykkedes Onfone at fastholde en vækst i kundebasen på cirka 20.000 om måneden, fortæller Morten Strunge.
 
Hvorfor vælger I at skrue op for ambitionerne, samtidig med at I har en lang række konkurrenter, som er begyndt at lancere nogle produkter, der minder utrolig meget om jeres?
 
"I dag får vi 20.000 nye kunder om måneden, og efter april får vi otte måneder til at lave 100.000 kunder, så vi tager højde for, at vores konkurrenter lancerer kampagner. Hvis vi ikke havde taget højde for det, havde vi sagt, at vi ville realisere det på fem måneder, så vi er meget konservative og realistiske med vores budgetplanlægning," siger Morten Strunge. 

Udvider kundebasen 
Den hårde konkurrence fra de andre teleselskaber har ifølge Onfone-direktøren haft den konsekvens, at mobilselskabets markedsandel inden for pakke-produkter er faldet, men markedet er samtidig blevet større.
 
"Der sker jo tit det, at når andre markedsfører den samme type produkter, så vokser markedet for den slags produkter," fortæller han.
 
Til april vil Onfone kaste sig ud på et helt nyt marked i et forsøg på at kapre en helt ny type kunder.
 
"Vi har meldt ud, at vi kommer ind på erhvervsmarkedet, og der vil vi begynde med nogle meget aggressive løsningsmuligheder til erhvervskunder," siger Morten Strunge.
 
Onfone har hidtil kørt med underskud, men direktøren forventer - som tidligere meldt ud - en positiv bundlinje fra maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer