Artikel top billede

Just-Eat-stifter efter salg: Sådan bruger jeg pengene

Jesper Buch, der er medstifter af Just-Eat, kalder sig nu "multimillionær". Læs her, hvad han vil bruge pengene på.

"Jeg er gået fra mangemillionær til multimillionær."
 
Sådan siger 35-årige Jesper Buch, der netop har solgt sin aktiepost i den internationale onlinetjeneste Just-Eat, hvor brugerne med enkelte klik kan bestille en pizza eller lignende.
 
Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad han har tjent på at sælge sin andel i virksomheden, som han fik ideen til i 2001, da han arbejdede på den danske ambassade i Oslo.
 
"Jeg kan sige det sådan, at jeg kan leve et fantastisk godt liv på renterne alene," fortæller han.
 
Pengene, der ruller ind på hans konto, skal dog sættes fri igen. I hvert fald nogle af dem. Jesper Buch er fast besluttet på at kaste sig ud i nye projekter.
 
"Alternativt skulle jeg sidde i min lejlighed og være selvfed, men det er ikke særlig sjovt. Jeg skal ned på jorden igen," siger han.
 
På jagt efter nye projekter
Jesper Buch spejder derfor efter nye opstartsprojekter, som han kan engagere sig i.
 
"Det er fantastisk at være med til at bygge ting op. Og det er endnu mere fantastisk at være sammen med nogle mennesker, som man har det pissesjovt med," fortæller han om sin begejstring for at arbejde med opstartsprojekter.
 
Der har været en række eksempler på folk, der har haft succes med et salg af deres iværksættervirksomhed, hvorefter de har fyret hele formuen af på investeringer i øst og vest.
 
Den fejl satser Jesper Buch på at undgå ved at holde sig til forretninger, der er 100 procent online, og som er såkaldte business-to-consumer-projekter (virksomhed til forbruger) og dermed inden for det felt, han kender.
 
"Jeg vil højest investere i otte virksomheder, for det er det, som jeg har kapacitet til. Jeg går ikke bare ind med penge, men jeg tager aktiv del i strategien. De første år er de hårdeste, og her skal de være klædt ordentligt på," siger Jesper Buch.
 
Han har allerede investeret i tre virksomheder, mens han er gået ind som iværksætter i mentaline.dk, hvor forbrugere kan finde psykologer og coaches på en portal, ligesom forbrugere i dag kan finde pizzeriaer på Just-Eat.
 
Der skal dog noget mere end en god idé til at få Jesper Buch til at hive tegnebogen frem.
 
"Jeg får simpelthen så mange e-mails fra folk, der skriver, 'jeg har en god idé'. Men hold nu kæft, for det har tusindvis af mennesker jo. Hvis de skal kontakte mig, så skal de være i gang," fortæller Jesper Buch, som ønsker at være aktivt bestyrelsesmedlem i sine investeringer.
 
Vandrer tværs over Spanien
Men inden Jesper Buch kaster sig ud i nye forretninger, har han noget, som skal overstås. En vandretur på 850 kilometer igennem Spanien på den gamle pilgrimsrute kendt som Camino de Santiago.
 
Starten går 21. april.
 
"Det er min måde at sige, 'nå, det var så Just-Eat'. Jeg renser ud, får konditionen og pulsen op og får tænkt en masse tanker, og så er jeg ellers klar til at give den fuld gas igen," siger Jesper Buch, der forventer at gå ruten på under 30 dage.

Computerworld har tidligere skrevet historien om Just-Eat. Den kan du læse her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere