Artikel top billede

Hackerværktøjer fås nu som SaaS

Cyberkriminelle har ladet sig inspirere af software-as-a-service-tilgangen og sælger nu angrebsværktøjer som exploit-as-a-service.

Computerworld News Service: Verdens cyberkriminelle har taget ved lære af software-as-a-service-industrien: De sælger  nu hackerværktøjer som samlede hostede løsninger, hvor kunderne kun betaler for den tid, et angreb aktivt inficerer computere.

Der findes mange forskellige hackerværktøjer, der tilbyder forskellige slags exploits eller sekvenser af angrebskode, der kan udnytte sårbarheder i software til at levere malware på ofres computere.

Analytikere fra Seculert har fundet ud af, at mindst et par stykker af disse hackerværktøjer - Incognito 2.0 og Bomba - tilbyder deres egen webhosting samt en webbaseret administrations-grænseflade.

Denne nye forretningsmodel gør det lettere for spirende cyberkriminelle, som måske har svært ved at anskaffe sig såkaldt "skudsikker" hosting fra udbydere, der er villige til at hoste malware-servere, fortæller Aviv Raff, der er teknologidirektør og medstifter af Seculert.

Virksomheden specialiserer sig i en cloud-baseret service, der advarer sine kunder om ny malware, nye exploits og andre internettrusler.

"Billig cloud-løsning"

De nye angrebsværktøjer er til kriminelle, som ønsker et stort antal hackede computere med Microsoft Windows. Når computerne er inficerede, kan de eksempelvis bruges til at stjæle personfølsomme data, udsende spam eller udføre denial-of-service-angreb.

Den nye tilgang er også billigere. De kriminelle kunder betaler kun for den tid, deres exploits er aktive, hvilket betyder, at man ikke betaler, hvis internetudbyderne lukker malware-serverne ned, forklarer Raff. Han vurderer, at denne malware-hosting og exploit service koster 500 til 1.000 kroner per måned.

"Det hele håndteres af 'service-leverandøren'," siger Raff.

"Som kunde betaler man kun for den tid, angrebene hostes. Vi har ikke de præcise tal, men ligesom ved enhver anden 'cloud-baseret' service er det rimeligt at antage, at dette er langt billigere end at købe et værktøj og hoste det selv."

Klienterne står selv for den malware, som angrebene skal levere. De står også selv for at hacke websites, der kan omdirigere ofre til Incognitos crimeware-servere. Når et potentielt offer besøger et af de inficerede websites, vises en iframe med indhold fra Incognitos servere, som indleder et forsøg på at hacke offerets computer med forskellige angrebskoder.

Indtil videre har Seculert optalt omkring 8.000 legitime websites, der er blevet hacket, og som henter angrebskoder fra Incognito. Nogle ofre inficeres, når de besøger disse websites via normal browsing, fortæller Raff. Men hackerne har også brugt spam-kampagner til at forsøge at lokke folk ind på de inficerede websites.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere