Artikel top billede

Foto: Steen Brogaard

Thomas Honoré stopper som direktør i Oracle

Thomas Honoré forlader Oracle med øjeblikkelig virkning. Se her hvorfor.

Oracle Danmark mister sin direktør gennem seks år, Thomas Gregers Honoré.

"Jeg stopper hos Oracle, fordi jeg har fået et godt tilbud hos en anden virksomhed," fortæller Thomas Honoré til Computerworld.

"Jeg kan ikke annoncere, hvor jeg skal hen, fordi det er en børsnoteret virksomhed."

Thomas Honoré understreger, at jobskiftet ikke kommer på grund af utilfredshed med Oracle, men derimod fordi det nye job byder på spændende udfordringer.

"Jeg har været glad for at være hos Oracle. Jeg har været der i seks år, og i den tid, hvor jeg har været direktør, har Oracle fordoblet sin omsætning, og i Danmark er det med det samme antal medarbejdere. Det er et ok aftryk at efterlade, når man primært bliver målt på effektivitet."

Forlod selskabet med det samme

Medarbejderne hos Oracle fik beskeden om direktørens exit i fredags, og Thomas Honoré har allerede forladt selskabet.

Han starter imidlertid først i det nye job til juni.

Kan du løfte sløret for, hvorfor det nye job er så spændende?

"Det kan jeg desværre ikke."

Har jobbet noget med it at gøre, eller er det en anden type virksomhed?

"Det kan jeg heller ikke sige."

Konstitueret direktør i Oracle Danmark er nordisk salgsdirektør for middleware, Torben Markussen.

Thomas Honoré er ikke alene om at forlade Oracle.

I sidste uge kunne det svenske business intelligence-firma QlikTech meddele at have ansat Morten Fanø som ny dansk landechef.

Han kom fra en stilling som salgsdirektør i Oracle.

Oracle Danmark har ifølge det seneste årsregnskab 239 medarbejdere og en omsætning på 287 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere