Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan får du styr på apps der tapper dit mobilbatteri

En gratis værktøjskasse til Android-mobiltelefoner giver mulighed for at holde øje med strømforbruget per app. Du kan også sikre, at du ikke anvender for meget data, sms og taletid.

Et fladt batteri er meget irritererende, når man lige skal tjekke noget på sin forretnings-app - eller måske endda foretage et gammeldags opkald.

Derfor har denne skribent i et stykke tid ønsket sig at kunne se, hvor stort batteriforbruget er for hver enkelt app.

Stor var min glæde, da jeg stødte ind i nyheden om, at Norton Utilities nu er kommet i en mobil udgave.

Blandt de mange værktøjer er der blandt andet mulighed for at se, hvor stort batterifobrug en enkelt app har.

Den mobile udgave af Norton Utilities består af fire moduler: Apps, Usage, Device og Installer. Der er indtil videre tale om en beta-version.

App-modul giver information om hver enkelt app

Apps-modulet viser alle de apps, du har installeret. Bemærk her, at præinstallerede apps som eksempelvis internet-browser ikke vises i denne liste.

De kørende apps vises med en lille Android ude til højre. Trykker du på den lille Android, kan du stoppe app'en.

Du kan få et væld af information om hver enkelt app: versionsnummer, hvor den er gemt på din Android, hvor meget den fylder, procesnavn og -ID, hvilke rettigheder app'en har til at tilgå forskellige features på din telefon som GPS og adgang til memorykort - samt altså muligheden for at se batteriforbruget.

Nogle funktioner findes allerede i Android

Nogle af funktionerne i Apps-modulet findes allerede i Android's indbyggede Manage applications. (På din homescreen skal du trykke Menu-knappen, så vælge Settings, derefter Applications og så Manage applications.)

Nortons Apps-module giver dog mulighed for at lukke en gruppe af apps, ligesom batteriforbruger for hver enkelt app ikke vises i Androids indbyggede Manage applications.

Android's "Manage applications" rummer dog også funktioner, som Norton ikke understøtter, som at flytte apps fra mobilens interne hukommelse til et SD card og tilbage igen.

Sådan får du styr på mobilforbruget

Usage-modulet er måske det mest nyttige af de fire moduler i Norton Mobile Utilities.

Der var stor interesse for Business Centers artikel om, hvordan du kan holde øje med dataforbruget på en iPhone.

Du får noget af den samme funktionalitet med den mobile Norton Utilities.

Du kan se, hvor meget taletid du har brugt, samt mange sms'er og data du har sendt og modtaget.

Du kan angive, hvor mange minutters telefonsamtale, hvor mange sms'er og hvor stort et dataforbrug, din aftale med mobiloperatøren giver dig ret til.

Når du er ved at nærme dig grænsen for en af de tre, får du en advarsel.

Et kig ind i mobiltelefonens indre

Det tredje modul Device er måske lidt nørdet.

Her kan du se belastningen af mobiltelefonens cpu, hvor meget memory, der er brugt, netværksforbrug samt opladningsprocenten og temperaturen(!) for dit batteri.

Ikke alle oplysninger som er lige vigtige for dit daglige arbejde, men er du interesseret i den slags, findes de altså her.

Endelig er der det fjerde modul, Installer, der kun er relevant, hvis du ikke downloader apps fra Android Markets, men anvender .apk-filer til at installere dine apps.

Konklusion: Tjek den gratis app
Der er måske nogle funktioner i Norton Mobile Utilities, som er mere nice end need to have, men app'en er gratis og rummer nogle gode værktøjer, du kan anvende til at få styr på batteri- og dataforbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering