Artikel top billede

Klar dom: Det er okay at bruge naboens WiFi

Du må hjertens gerne gå på nettet via naboens trådløse netværk, har en hollandsk domstol bestemt. Du kan heller ikke retsforfølges, hvis du bryder du sikkerheden i en router.

Computerworld News Service: En domstol i Haag kendte det tidligere på måneden lovligt at bryde sikkerheden i et WiFi-netværk for at anvende det som forbindelse til internettet.

Desuden har domstolen afgjort, at det lovligt at anvende åbne WiFi-netværk på eksempelvis hollandske barer og hoteller uden tilladelse.

I mange lande er begge former for opkobling ulovlige og kan ofte give bødestraf.

Kendelsen er sket i forbindelse med en sag om en studerende, som truede med at skyde alle på skolen Maerlant College i Haag.

Han offentliggjorde denne trussel på internetforummet 4chan.org via et WiFi-netværk, han var brudt ind i.

Kun anvendt routeren

Den studerende blev idømt 20 timers samfundstjeneste for truslen, men blev frikendt for indbruddet i WiFi-netværket.

Dommerens begrundelse var, at den studerende ikke havde forsøgt at tiltvinge sig adgang til nogen computer i netværket men blot anvendt routerens internetforbindelse.

Det er i Holland ulovligt at bryde ind i en computer. I Holland defineres en computer som en maskine, der kan bruges til tre ting: Lagring, behandling og transmission af data.

En router er ikke en computer

En router kan derfor ikke beskrives som en computer, da den kun kan bruges til at transmittere eller behandle data og ikke til at lagre bits og bytes.

Således kan domstolen konkludere, at det ikke er ulovligt at hacke en enhed, der juridisk set ikke er en computer.

Hvis en sikret WiFi-forbindelse hackes, kan handlingen dog forfølges civilretligt, oplyser advokat Mathieu van Linde fra Blokzijl Advocaten.

Kendelsen har ført til en del kontroverser i Holland. Mathieu van Lindes kalder afgørelsen "bemærkelsesværdig".

Han vurderer, at de fleste mennesker i Holland antager, at det er ulovligt at hacke andres WiFi-netværk.

Han påpeger også, at den lov, som afgørelsen bygger på, blev skabt i starten af 1990'erne og kan være forældet, da den ikke havde til formål at dække WiFi-netværk.

Den hollandske rigsadvokat har besluttet at appellere kendelsen.

Inden for to år skal sagen behandles af den hollandske højesteret, der vil afgøre, om en router kan defineres som en computer under hollandsk lov.

Hacking - eller endda blot såkaldt piggybacking, hvor man uden tilladelse anvender et åbent WiFi-netværk som internetforbindelse - er ulovligt i mange lande.

I visse stater i USA er uautoriseret brug af et netværk en alvorlig strafferetlig sag, i andre stater kan det højst give bødestraf.

I Storbritannien kan man - afhængig af ens intentioner - få en bøde eller blive arresteret, hvis man uden tilladelse låner andres WiFi-netværk.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere