Artikel top billede

Slip for tre irriterende funktioner i Windows Vista og 7

Windows Vista og det nye 7 elsker at bombardere dig med advarsler og kræve bekræftelser i tide og utide. Selv når du bare udfører almindelige hverdagsopgaver. Se her hvordan du afliver tre belastende funktioner.

Slip for tre irriterende funktioner i Windows Vista og 7

Windows Vista har for vane at kaste om sig med advarsler i tide og utide, og du skal bekræfte selv de mest almindelige handlinger. Det er trættende i længden - især hvis du er en habil pc-bruger.

Microsofts UAC (User Account Control) gør, at du skal bekræfte, at du vitterlig vil køre et program, når du alligevel har gjort dig umagen at dobbeltklikke på ikonet. Skærmen toner for en kort bemærkning over i sort, og du kan trille tommelfingre, mens dit styresystem overvejer sin skæbne.

Windows 7 er en anelse mindre pågående, men bærer stadig præg af de samme kedelige tendenser som sin forgænger.

Vi har samlet tre tips til, hvordan du får en daglig oplevelse med Windows Vista og 7, der er knap så hovedpinefremkaldende.

Anbefalingerne i denne artikel er mest til brugere med en vis erfaring, da de kan udgøre et sikkerhedsnet for nybegyndere.

1. Afskaf kontrol af brugerkonti

Du kan afskaffe Microsofts UAC, hvis du gør følgende: Vælg Start-menuen, dernæst 'Kontrolpanel', 'Brugerkonti og Familiesikkerhed', 'Brugerkonti' og 'Rediger indstillingerne for Kontrol af brugerkonti'.

Vi har udført tricket med Windows 7, men Vista bør være næsten samme fremgangsmåde.

Du får til sidst vist et skærmbillede, hvor du kan sænke skyderen et eller to niveauer afhængig af, hvor meget du vil tage livet af Microsofts UAC.
 
2. Slet nu bare de filer
Du sletter sikkert læssevis af filer med jævne mellemrum og kunne med fordel slippe for den irriterende "er du nu sikker på, at du er sikker på"-meddelelse.. Om ikke andet når du er i gang med at rydde op på din computers harddisk.

For at frakoble funktionen skal du højreklikke på din papirkurv på skrivebordet, vælge 'Egenskaber' og fjerne fluebenet ud for 'Bekræftelse ved sletning'. Gem ændringerne. Du er nu klar til at slette lidt hurtigere.

Vi anbefaler for en sikkerheds skyld, at du slår funktionen til igen, når du er færdig med din forårsrengøring.

3. Opdateringer genstarter pc'en

Vi kunne godt ønske os, at Microsoft var i stand til at rulle opdateringer ud uden behov for at genstarte vores computere. Det er imidlertid ikke tilfældet, og hvis du er ligesom os, er du sikkert blevet afbrudt midt i dit arbejde op til flere gange.

Med et hurtigt indgreb kan du imidlertid sikre dig, at Windows fremover ikke automatisk genstarter. Det passer vores temperament meget bedre, at opdateringen først gennemføres, når vi frivilligt genstarter eller slukker computeren.

I stedet for at lave langhårede ændringer i registreringsdatabasen kan du nøjes med at hente og udpakke denne fil. Du kan læse mere om manøvren på websiden How-to-Geek.

Den komprimerede fil indeholder to strenge, du kan føje til registreringsdatabasen. Den ene, 'WUNoAutoReboot', frakobler automatisk genstart, mens den anden, 'WUEnableAutoReboot', slår funktionen til igen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere