Artikel top billede

KMD-chef: Derfor fyrer vi 72 medarbejdere

KMD har gang i en større organisationsændring. Se her, hvad det kommer til at betyde for de ansatte.

Læs også: KMD massefyrer - sætter 72 mand på porten

Tirsdag kunne Computerworld berette, at KMD fyrer 72 medarbejdere.

Det sker som et led i en større organisationsændring, fortæller administrerende direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling.

"Med den organisationsændring, vi introducerede ved årsskiftet, forsøger vi at forenkle vores organisation på en række områder," forklarer han til Computerworld.

"For eksempel på lønområdet. Her har vi historisk set haft folk, der udvikler lønsystemer, og vi har haft folk, der sidder i en serviceorganisation og varetager daglige problemstillinger for kunderne og servicefolk, der har været ude og implementere lønsystemerne."

"De har siddet henholdsvis hos en servicedirektør og ved en udviklingsdirektør. Nu sidder de alle sammen under én direktør, der er ansvarlig for løn," forklarer Lars Monrad-Gylling.

En del af en større plan

Organisationsændringerne er en del af en omfattende plan, der internt i KMD bliver kaldt for Plan 2015.

"Plan 2015 er en større handlingsplan for vores forretningsudvikling, og den er vores strategi over en flerårig periode. Som en del af det at arbejde med et bredt strategigrundlag, så foretager vi også en justering af vores organisation," fortæller KMD-direktøren.

Ændringen betyder altså, at der skal skæres 72 medarbejdere bort. Men det vil få betydning for dagligdagen for et større antal ansatte end dem, der bliver fyret.

"Det antal stillinger, vi nedlægger, er noget højere end det antal mennesker, som vi fyrer. Fordi vi selvfølgelig forsøger at opføre os smidigt og genbesætte stillinger internt og lade være med at lave eksterne hyringer, hvis vi kan se, at der er udsigt til, at vi skal skære lidt ned," fortæller Lars Monrad-Gylling.

Der er ikke sat navne på

KMD-direktøren kan ikke komme ind på, hvilke medarbejdere der vil blive sorteret fra.

"Vi har, som vi plejer, en god og konstruktiv dialog med HK om, hvordan vi over de kommende uger kan forsøge at være endnu mere smidige og så minimere problemstillingen. Derfor er der en proces, hvor vi forsøger at få det her til at få den mindst mulige personalemæssige konsekvens."

"Og dermed er det også svært at forudsige præcis, hvordan afskedigelserne lander i kategori," uddyber Lars Monrad-Gylling med en henvisning til, at i KMD's forhandlingssituation er det endnu for tidligt at sige, hvilke stillingstyper der præcist vil blive berørt.

Læs også:
KMD massefyrer - sætter 72 mand på porten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere