Artikel top billede

Test dig selv: Hvor dygtig er du egentlig til it?

Danskernes it-færdigheder bliver målt hvert eneste år. Her kan du lave en mini-test på, om du har bedre eller dårligere it-færdigheder end den gennemsnitlige dansker.

Læs også:

Danmark banker Sverige på it-kompetencer

Er danskernes it-kompetencer egentlig gode nok?

Nu får du chancen for via en uvidenskabelig mini-test at se, om du bør oppe dig. Eller i det mindste få et fingerpraj om, hvordan dine it-færdigheder er i forhold til en gennemsnitlig dansker inden for computerbrug og internetbrug.

Computerworld bringer nemlig her de spørgsmål, som Danmarks Statistik bruger til at måle danskernes færdigheder.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et lille udpluk af spørgsmål, så du bør hverken gå grædende i seng eller juble hele ugen - afhængigt af hvordan dine resultater falder ud.

I den store undersøgelse af danskernes samlede it-færdigheder omhandler Danmarks Statistiks spørgsmål følgende ni hovedpunkter: 

Adgang til computer og internet i hjemmet, computerbrug, internetbrug, brug af offentlige tjenester på nettet, internetkøb, computer og internet færdigheder, online sociale netværkstjenester, it-sikkerhed og mobiltelefoni.

For nylig er Danmarks Statistik gået over til at spørge ind til folks faktiske brug af forskellige it-redskaber. Tidligere spurgte statistikkontoret i højere grad til folks vurdering af hvor gode, de syntes, de selv var til at bruge forskellige it-redskaber.

I gamle undersøgelser skulle danskerne blandt andet selv vurdere, hvor meget erfaring/rutine de havde på den pågældende it-færdighed på en skala fra 1-4 . Altså en lidt mere subjektiv svar-tilgang.

Computer-færdigheder

Ved den seneste undersøgelse foretaget i 2011 vil du blive mødt af en anden spørgeform inden for færdigheder ved brug af computer. 

Med mulighed for at svare ja, nej, ved ikke og ønsker ikke at svare skal du tilkendegive, om du har prøvet at: 

1. kopiere eller flytte en fil eller en mappe?

2. flytte eller kopiere tekststykker mv. i dokumenter
(såkaldt copy/paste eller på dansk kopier, klip ud og sæt ind)? 

3. overføre filer, billeder, musik mellem computer og andre udstyr, fx digitalt kamera, Mp3-afspiller, iPod, mobil?

4. installere og forbinde nye enheder, fx en printer eller et modem? 

5. anvende regneark?

6. ændre eller bekræfte indstillingerne i software applikationer (ud over internet browser) Fx ændre indstillinger for sikkerhed, stavekontrol, filplacering. mv.? 

7. udarbejde præsentationer, fx PowerPoint slides el.lign. med fx tekst, lyd, billeder, grafer el.lign.?

8. komprimere filer (fx ved hjælp af Winzip)? 

9. installere nyt eller erstatte/opgradere gammelt styresystem (fx Windows, Mac OS, Ubuntu)?

10. skrive/udvikle et computerprogram hvor du har brugt et specielt programsprog?

Internet-færdigheder

Omkring internet-færdigheder vil du blive spurgt, om du har prøvet at: 

1. bruge en søgemaskine (fx Google) til at finde informationer?

2. sende e-mail med vedhæftede filer (bilag/attachments)? 

3. skrive beskeder i chat-rum, på debatforum, Facebook, online nyhedsgrupper, mv.?

4. uploade tekst, billeder, video eller musik til websider (fx på Facebook)? 

5. ændre sikkerhedsindstillinger for internetbrowseren (fx Explorer)? 

6. bruge fildeling for at dele film, videoer eller musik?

7. oprette en hjemmeside?

Sådan tester du dig selv

Den letteste måde at teste dig selv på, er ved at huske hvor mange af de 1-10 ting under computer-færdigheder og de 1-7 ting under internet-færdigheder, du selv har prøvet, hvorefter du går videre til næste side.

På næste side finder du nemlig de specifikke tal for hvor mange af de pågældende ting en gennemsnitlig dansker har prøvet.

Du får altså svaret på om Fru Hansen har prøvet flere eller færre ting på nettet og på computeren, end du har.

Her er en danskers it-færdigheder

Så mange procent af danskerne har prøvet følgende på en computer:

1. Kopiere eller flytte en fil eller en mappe
75 procent

2. Flytte eller kopiere tekststykker mv. i dokumenter
("kopier/klip ud og sæt ind", "cut and paste", "copy/paste")
72 procent

3. Overføre filer, billeder, musik mellem computer og andre udstyr fx digitalt kamera MP3 afspiller, iPod, mobil
68 procent

4. Installere og forbinde nye enheder, fx en printer eller et modem
63 procent

5. Anvende regneark
62 procent

6. Ændre eller bekræfte indstillingerne i software applikationer (ud over internet browser) Fx ændre indstillinger for sikkerhed, stavekontrol, filplacering. mv
52 procent

7. Udarbejde præsentationer, fx PowerPoint slides el. lign. med fx tekst, lyd, billeder, grafer el.lign.
47 procent

8. Komprimere filer (fx ved hjælp af Winzip)
41 procent

9. Installere nyt eller erstatte/opgradere gammelt styresystem (fx Windows, Mac OS, Ubuntu)
36 procent

10. Skrive/udvikle et computerprogram hvor du har brugt et specielt programsprog
11 procent

Internet-færdigheder

Så mange af danskerne har prøvet følgende på internettet:

1. Bruge søgemaskine (fx Google) til at finde informationer?
84 procent

2. Sende e-mail med vedhæftede filer (bilag/attachments)?
75 procent

3. Skrive beskeder i chat-rum, på debatforum, Facebook, online nyhedsgrupper, mv.?
53 procent

4. Uploade tekst, billeder, video eller musik til websider (fx på Facebook )?
43 procent

5. Ændre sikkerhedsindstillinger for internetbrowseren (fx Explorer)?
39 procent

6. Bruge fildeling for at dele film, videoer eller musik?
24 procent

7. Oprette en hjemmeside?
20 procent

Kilden til tallene er Danmarks Statistik, der i 2011 har spurgt cirka 5.000 danskere i alderen 16-89 år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere