Artikel top billede

Tillidsfolk forpurrer CSC's strejke-forberedelse

Prosa trækker CSC i Arbejdsretten, efter et møde mellem ansatte og ledelse blev aflyst, fordi tillidsfolk insisterede på at deltage. Se her, hvad ledelsen ikke ville drøfte, mens der var tilhørere.

It-fagforbundet Prosa indkalder nu it-giganten CSC til et mæglingsmøde i Arbejdsretten i forbindelse med konflikten med CSC.   
 
Det sker, fordi omkring 16 CSC-medarbejdere på IBM mainframe-platformen på et møde fredag blev bedt om at overdrage viden om deres jobfunktioner på systemet.

De berørte CSC-medarbejderne er en del af et team på i alt omkring 50 medarbejdere.

Imidlertid blev mødet ifølge Prosa aflyst af ledelsen, fordi tillidsfolk fra Prosa insisterede på at deltage som observatører. Det ønskede de med begrundelsen, at man "kun kunne se dette møde som et klart forsøg på fagforeningsundergravende virksomhed mod en lovlig varslet konflikt."
 
Mens de CSC-ansatte systemoperatører ventede ved mødelokalet, holdt tillidsfolk, CSC-chefer og repræsentanter for HR møde i en halv times tid. Herefter fik de CSC-ansatte besked på at gå tilbage til arbejdet, fordi CSC's chefer ikke ønskede at gennemføre mødet med deltagelse af tillidsfolkene.  

Vil have konsulenter til at overtage arbejdet

Hos Prosa er næstformand Hanne Lykke Jespersen ikke i tvivl om, hvorfor CSC vil have indsamlet viden om de ansattes jobfunktioner.
 
"Det er selvfølgelig fordi, de vil have konsulenter ind og overtage deres arbejde. Det, synes vi, selvfølgelig ikke er en ordentlig måde at håndtere en konflikt på. Vi synes snarere, at de skulle se at få løst konflikten," siger Hanne Lykke Jespersen. 

Fredagens møde skulle have handlet om videns-overdragelse med henblik på at uddanne et antal vikarer, som fra 1. april skal oplæres i arbejdet med mainframe-platformen, så CSC er rustet til en udvidet konflikt den 1. juni, siger Hanne Lykke Jespersen og fortsætter:
 
"Vi synes ikke, at det er i orden, at de sætter folk til at oplære andre i at overtage deres arbejde i en lovligt varslet konflikt."

Formelt set er mæglingsmødet første skridt mod en voldgiftssag eller en arbejdsretssag, hvor arbejdsretten skal afgøre, om det er i orden, at firmaet lader de ansatte overdrage viden om deres job til vikarer på denne måde, forklarer næstformanden.  

"Vi er jo nødt til at køre denne her fagretligt for at forsøge at holde ro på arbejdspladsen. For folk synes da ikke, at det er i orden, at de skal overdrage deres arbejde. Derfor er det meget vanskeligt at få folk til at arbejde på disse vilkår," siger Hanne Lykke Jespersen. 

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra CSC.

Læs også:
CSC-chef: I må gerne udføre strejkeramt arbejde

CSC-folk i sit-down-aktion efter hemmelige jobopslag

Prosa efter trusselsbrev: Vi mener det alvorligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere