Artikel top billede

SAP styrer verden med BI - men ikke Danmark

Det kan godt være, der står SAP på de fleste af verdens business intelligence-løsninger. Men i Danmark står der noget andet. Se her hvad.

Læs også:

Derfor gider vi fortsat smide enorme beløb efter BI

SAP er verdens største BI-leverandør med sin andel på lidt over 20 procent af verdensmarkedet. Det viser de senest tilgængelig tal fra analysehuset Gartner. 

Det er nu heller ikke fordi, at den tyske software-kæmpe, der kan male fra hele paletten på sin ERP-platform, decideret er løbet fra de øvrige store systemleverandører.

Feltet føres med få procentpoints indbyrdes afstand af de fire store, som er SAP, Oracle, SAS Institute og IBM i den rækkefølge. De fire største sidder tilsammen på over 60 procent af verdensmarkedet.

Den igangværende økonomiske krise har betydet færre investeringer i ERP-platforme og herunder BI-løsninger. Det har kunnet mærkes overalt, og kodeordet har været konsolidering frem for investering.

Selv SAP har oplevet en marginal tilbagegang på BI-omsætningen fra 2008 til 2009.

SAS har 60 procent i Danmark

Hvor SAP er suveræn i verden set under et, ser tingene anderledes ud, når man vender blikket mod Danmark. Her hedder den største BI-leverandør nemlig SAS Insitute.

Der står faktisk SAS Institute på næsten 60 procent af det danske BI-marked, når man ser på omsætningen på softwaresalget.

Selvom SAS Institute 'kun' har en global markedsandel på 15 procent, står virksomheden meget stærkt i især de skandinaviske lande. I Norge har SAS 30 procent af markedet og i Sverige 20. I vore skandinaviske broderstater fylder SAP's BI-løsninger dobbelt så meget som i Danmark.

Det er ifølge Gartner-konsulent Peter Suhr ikke så underligt.

"Det hænger sammen med, at mange danske virksomheder ikke er så store, at de bruger SAP's store platform, mens industristrukturen er anderledes i Norge og Sverige. SAP er over dobbelt så stor i de lande end i Danmark," forklarer han.

Resten deler lille kage

Resten af spillerne på BI-markedet har altså ikke så meget tilbage at dele, når de fire store har taget for sig af den samlede kage. Selv verdens største softwareleverandør, Microsoft, har kun omkring otte procent af verdensmarkedet.

Af andre BI-udviklere, der tæller virksomheder som blandt andet Targit, SPSS og timeXtender, har især den svenske BI-udvikler QlikTech haft god vind i sejlene i de seneste par år, og havde ifølge Gartner opnået 1,5 procent af verdensmarkedet med en vækst på 36 procent fra 2008 til 2009.

Den svenske BI-udvikler har 2,4 procent af markedet i Danmark og 15 procent i Sverige. Virksomheden har opnået sin fremgang i markedet med et produkt, der kan downloades og bruges gratis. Dermed kan man afprøve systemet på sine egne data, inden man eventuelt vælger at købe en fuld løsning.

Læs også:

BI-markedet er under voldsom forandring




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel