Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC klager over statsfinansieret fiber til Læsø

Energistyrelsen skal nu vurdere, om det er i orden at udrulle et statsfinansieret fiberkabel til Læsø, hvor TDC-konkurrenter kan leje sig ind.

Statsvirksomheden Energinet.dk lægger til august et ny el-søkabel fra Jylland til Læsø.
 
Men samtidig lægger den statsejede institution også et fiberkabel ned, og her vil virksomheden udleje en del af kapaciteten til andre udbydere af bredbånd.
 
Det har TDC fundet stærkt kritisabelt, og i januar meddelte selskabet, at det ville have Energistyrelsen ind i sagen.

Det er nu sket.
 
"Det er korrekt, at TDC har skrevet til os i sagen," fortæller pressechef Ture Falbe-Hansen fra Energistyrelsen.
 
Han forventer, at Energistyrelsen inden for kort tid svarer TDC. 

Uenige om behovet for kablet

Energinet.dk ønsker fiberkablet til at styre sin elforsyning, men TDC finder det unødvendigt, da teleselskabet i forvejen har et fiberkabel ud til Læsø, og her har Energinet.dk muligheden for at leje sig ind, lyder det fra TDC.
 
Energinet.dk har holdt fast i, at det nye fiberkabel er nødvendigt, fordi det mindsker sårbarheden i elforsyningen med eget fiberkabel.
 
Det er dog et argument, som TDC i januar erklærede for ugyldigt.
 
"Der er rigtig mange virksomheder med mindst lige så sårbar kommunikation, der allerede i dag benytter TDC's net, så det lyder som et søgt argument," fortalte afdelingschef Henning Sørensen fra public affairs i TDC.
 
TDC har indberettet sagen til Energistyrelsen, da det er punkter i elforsyningsloven, som teleselskabet henviser til. I loven er det anført, i hvor vid udstrækning Energinet.dk må deltage i anden virksomhed.

Du kan læse alt om sagen omkring fiberkabel til Læsø her.

Læs også: TDC forsøger at stoppe bornholmsk fiber-projekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere