Engang kaldte han Julian Assange for sin bedste ven. Som talsmand for WikiLeaks var Daniel Domscheit-Berg en central person i stormen omkring whistleblower-platformen, men undervejs opgav han WikiLeaks efter et internt opgør med Assange, som Daniel Domscheit-Berg mener, fylder alt for meget som person.
Sammen med en række andre afhoppere fra Wiki-Leaks arbejder han i øjeblikket på, hvad der kan blive den næste store løsning til kilder, der vil ud med hemmelige dokumenter.
Projektet hedder OpenLeaks, og selvom der er ligheder, fungerer det nye projekt også fundamentalt forskelligt fra WikiLeaks.
"OpenLeaks er kun en teknisk platform, vi udgiver ikke noget selv," forklarer Daniel Domscheit-Berg, da Computerworld møder ham under et ophold i København.
I afhoppernes øjne er der for mange flaskehalse i WikiLeaks-konceptet. Fordi her består arbejdet både i at sikre anonymitet fra materialet, vurdere det, bearbejde det og offentliggøre det.
Det betyder, at WikiLeaks ligger inde med en masse potentielt vigtige dokumenter i lang tid.
Med OpenLeaks vil man opdele processen ved at give partnere adgang til behandlingen af de hemmelige dokumenter.
"Hvis nu Computerworld var vores partner, så kunne en kilde gå til leaks.cw.dk, udfylde en formular og indsende dokumenter. De skal ikke besøge vores side, men gå direkte til den formidler, de stoler på," forklarer Daniel Domscheit-Berg.
"Siden vil være under OpenLeaks-systemet, men vil have jeres branding og være en integreret del af jeres hjemmeside."
Partnerne til OpenLeaks vil blive tv- og radiostationer, aviser og organisationer som eksempelvis Amnesty International.
Automatisk rensning
OpenLeaks-systemet vil automatisk rense dokumenterne for metadata og andet, der kan afsløre kilden.
"Vi vil beskytte folk, der ikke har noget teknisk snilde overhovedet," forklarer Daniel Domscheit-Berg.
Kilderne behøver derfor ikke selv tage højde for sikkerhedsaspekterne, da det er tænkt ind i platformen.
"Data gemmes på individuelle steder verden over, er krypteret med moderne standarder, og nøglen har den partner, som kilden havde tiltænkt dokumenterne til."
OpenLeaks ønsker ikke penge fra partnerne, men ser gerne, at de stiller udstyr til rådighed på deres netværk. I mange lande er journalistiske redaktioner særligt beskyttet af loven med hensyn til kildebeskyttelse, hvilket betyder, at serverne står sikkert i deres bygninger.
Kilden sætter deadline
Hvis en kilde har afleveret et dokument til en samarbejdsparter, har kilden mulighed for at sætte en deadline på offentliggørelse af dokumentet.
Wistlebloweren kan eksempelvis give en avis tre uger til at få skrevet om emnet. Vælger avisen så ikke at prioritere stoffet, kan det automatisk gives videre til en konkurrerende avis efter leak'erens eget valg.
"På den måde sikrer vi, at informationen er fri for bureaukrati og unødig tilbageholdelse," forklarer Domscheit-Berg.
I dag er der 12 personer bag OpenLeaks-projektet, og flere af dem har tidligere været involveret i WikiLeaks. De ønsker ikke at blive mange flere, da det er vigtigt, at de kender og stoler på hinanden.
Derfor arbejder gruppen også med en maksimumgrænse på 100 udgivelsespartnere.
"Ellers bliver systemet for stort til at holde styr på. Af de 100 partnere vil vi selv vælge halvdelen, hvor offentligheden kan foreslå og stemme om de sidste fra vores hjemmeside. Jeg tror, det er vigtigt, at folket får lov at vælge, hvem de stoler på. Hvem de ville give deres fortrolige dokumenter til," fortæller Domscheit-Berg.
Andre skal kopiere idéen
OpenLeaks-holdets ønske er, at lignende projekter vil vokse frem for at sikre et stærkt whistleblower-miljø, hvor flere mediehuse har adgang til samme sikkerhedsniveau, som deres 100 partnere.
Andre organisationer kan drage nytte af de erfaringer, som OpenLeaks-holdet har gjort sig, da gruppen arbejder på en udførlig vidensdatabase.
Der har også været diskussioner om at gøre arkitekturen bag systemet til open source.
"Problemet kan være, at vi gør systemet mere usikkert. Alle ville kunne forstå, hvordan alting virker, og det kan være et sikkerhedsproblem. Men vi vil helt sikkert åbne dele af systemet og give uafhængige grupper mulighed for at verificere, at det, vi laver, er i orden," forklarer Domscheit-Berg.
"Vi er alle sammen tilhængere af open source. Vi skal være åbne omkring alle forhold af vores organisation, så både whistleblower'ne og offentligheden stoler på os. Vi vil ikke være en illusion, ligesom den vi skabte med WikiLeaks."
OpenLeaks forventer, at åbne for offentligheden i løbet af de næste par måneder.