Artikel top billede

Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, kan slet ikke forstå, hvori truslen ligger og understreger, at der jo ikke er antydning af noget ulovligt i brevet som "Vi ved, hvor du bor". (Foto: Lars Bertelsen / Lars Bertelsen)

Prosa efter trusselsbrev: Vi mener det alvorligt

"Vi har ikke tænkt os at brække knæskaller på nogen," siger Prosaboss Hanne Lykke Jespersen efter trusselsbreve til en række it-firmaer. Men noget kan der alligevel gøres.

Læs også:
It-direktører: Hverken Prosa eller mafiaen skal true os.

Advarselsbrev: Prosa vil tvinge konsulenter ud af CSC.

To it-direktører føler sig truet af Prosa, efter de i fredags modtog et brev, der advarede dem mod at udføre strejkeramt CSC-arbejde.

I brevet skriver Prosa, at forbundet vil tage de nødvendige skridt til at sikre, at Deres assistance ikke får virkning i forhold til konflikten."

Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, forklarer, at der kan være tale om forskellige skridt.

"Vi har ikke tænkt os at brække knæskaller på nogen, men det er klart, at vi selvfølgelig vil sige, 'hvad kan vi gøre her'. Det kan være, at der bliver varslet sympati-konflikt fra nogle andre fagforbund, man kan lave blokader, man kan lave mange ting," siger hun.

Hun understreger, at der er en risiko forbundet med at tage konfliktramt arbejde.

"Der er en risiko ved at lave konfliktramt arbejde. Nemlig at andre måske ikke gider at arbejde sammen med jer, så selvfølgelig kan det koste virksomheder noget på sigt," siger Hanne Lykke Jespersen.

Næstformanden forklarer, at det ikke kun er Prosa, der siger, at man ikke må udføre strejkeramt arbejde.

"Det er helt normale regler på arbejdsmarkedet, at man ikke laver konfliktramt arbejde. Så det er ikke bare noget, vi siger," forklarer Hanne Lykke Jespersen.

Et trusselsbrev

Hun er ked af, at brevet bliver opfattet som et trusselsbrev, siger hun. 

"Det er ikke en trussel. Det er helt reelle faglige skridt. Så kan man også sige, at sender man et strejkevarsel, så kan de også sige, gider I godt lige lade være med at sende sådan nogle trusselbreve," siger næstformanden.

Næstformanden oplyser, at en direktør også har ringet til fagforeningen og fortalt, at han opfattede brevet som en trussel.

Men efter at have talt med Prosa mente han ikke, at der var tale om en trussel, fortæller Hanne Lykke Jespersen.

Hanne Lykke Jespersen peger på, at trusler efter hendes mening er noget andet:

"Det er, hvis man truer med noget, der enten ikke er noget indhold i, eller som er ulovligt: Hvis vi truede med, at 'vi ved hvor din kone bor', eller 'hvor du bor' eller sådan noget. Det er der overhovedet ikke antydningen af," siger Hanne Lykke Jespersen.

Risiko ved konfliktramt arbejde

En anden direktør, Mogens Nørgaard fra it-firmaet Miracle, har tidligere åbent erklæret, at han gerne vil tage strejkeramt arbejde.

Læs hele Prosas brev her

Læs også:

Advarselsbrev: Prosa vil tvinge konsulenter ud af CSC.

It-direktører: Hverken Prosa eller mafiaen skal true os.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere