Artikel top billede

It-chef Michel Friis, Prodesign.

It-chef: Sådan bruger vi BI og CRM på tablet-pc'en

Brille-virksomheden Prodesign udnytter de mobile platforme til BI og CRM. Se hvordan.

Se også:
Galleri: Sådan ser ERP, CRM og BI ud på din smartphone

It-chef vil erstatte medarbejder-bærbare med iPads

Ekspert: Så hurtigt giver dine business-apps bonus

Hos Århus-virksomheden Prodesign, der designer briller, er it-chef Michel Friis og hans fire it-medarbejdere godt i gang med at bevæge sig videre fra mail og kalender på de iPhones og Android-smartphones, medarbejderne anvender.

"Vi har et BI-værktøj, hvor der følger en webbaseret udgave med, og det er folk så småt begyndt at bruge på smartphonen. Leverandøren er på vej med en app-løsning, men den browser-baserede løsning fungerer egentlig også ok," siger Michel Friis.

Han regner med, at Prodesign i løbet af 2011 selv vil udvikle en løsning til iPad, der, som han siger, har "kickstartet det at lave apps."

"Vi har i dag et system, der kører på gamle, håndholdte scannere. Det er et offline-baseret system, hvor det med at føre data frem og tilbage ikke er sådan lige enkelt. Så vi vil gerne have opdateret, at det bliver iPad-baseret."

It-chefens plan er, at Prodesigns egne it-medarbejdere skal udvikle applikationerne selv, og at der kun skal tilkaldes eksperter udefra, hvis det bliver nødvendigt.

Skal modtage ordrer på farten

Virksomheden har omkring 60 kørende sælgere ud af de 120 ansatte, og det er primært dem, der kan se frem til at skulle anvende en iPad i det daglige.

"De skal kunne modtage ordrer derude, og så skal de kunne have vores katalog med vores produkter online, som de kan slå op i," fortæller Michel Friis.

Med applikationen vil sælgeren blandt andet kunne se brillerne i de forskellige farver, de produceres i, og han vil kunne fortælle kunden, hvordan det ser ud med restordrer.

"Det er ikke rigtig CRM, men bliver lidt derhenad, vil jeg sige. Du får noget yderligere information om kunden, som du kan kontrollere, lige inden du går ind i butikken," siger Michel Friis.

It-chef Michel Friis fra Prodesign ser frem til den kommende iPad 2 og lignende tablet-pc'er, der giver medarbejderne mulighed for at tage billeder ude hos den enkelte kunde.

"Det er svært at få sælgeren til at taste informationer ind i CRM-systemet, men hvis det handler om at tage et enkelt billede eller optage lydfiler, er det straks noget andet. Det gør deres arbejde nemmere," siger Michel Friis.

Se også:
Galleri: Sådan ser ERP, CRM og BI ud på din smartphone

It-chef vil erstatte medarbejder-bærbare med iPads

Ekspert: Så hurtigt giver dine business-apps bonus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere