Test: Støjsvagt grafikkort til budgetpris

Er du på jagt efter et fornuftigt grafikkort til en fornuftig pris? Så skal du overveje at investere i den støjsvage udgave af Radeon HD 5770 fra Sapphire. Vi har en anmeldelse klar her.

Test: Støjsvagt grafikkort til budgetpris

Fuldstændig stilhed er et fænomen, der bestemt ikke er forbeholdt størstedelen af de stationære pc-ejere.

Mens de mekaniske harddiske knokler flittigt og udleder en infernalsk larm, har kabinettets og komponenternes ventilatorer det med at støje.

Hele herligheden akkumulerer, og resultatet er en pc, der måske nok er hurtig og fornuftigt kølet, men som det også kræver høreværn at sidde i nærheden af.

Grafikkortet er én af synderne, som vi i denne test tager fat om. Særligt ældre grafikkortgenerationer fra AMD/ATI og Nvidia har haft svært ved at tie stille, og det har givet anledning til, at producenterne i stigende grad fremstiller lidt dyrere og bedre særudgaver af kendte grafikkort - til krævende og støjfølsomme brugere.

Køleren afskyr varme

Sapphire, der aktuelt er den største aftager af ATI-baserede grafikprocessorer, har længe været med på vognen i kraft af Vapor-X-serien, som vi har gode erfaringer med.

Særudgavernes største fortrin er kølerløsningen, der er baseret på samme princip som det, der gælder for såkaldte heatpipes - eller sagt på godt dansk: varmeledere.

Du kender dem måske allerede fra dit grafikkort og din processorkøler, og de sørger helt grundlæggende for at transportere varmen væk, mens kulden føres mod grafikprocessoren, der knokler på højtryk for at vise smuk spilgrafik på din skærm.

Forskellen er dog, at varmelederne - i stedet for deres oprindelige form - nu udgøres af et samlet kammer, som yderligere holdes kølig af en støjsvag blæser.

Lækkerier til fartbøller

Med standarddesignet i skraldespanden er kortet allerede markant på banen, særligt fordi vi i praksis omgående konstaterer, at det her virkelig er et støjsvagt grafikkort.

Det tæller også på positivsiden, at Radeon HD 5000-serien generelt udmærker sig ved at være med i superligaen, når det gælder funktioner og skærmtilslutninger. DirectX 11-understøttelsen er på plads, en række videoformater kan hardwareafkodes, og kortet er udstyret med to DVI-tilslutninger, DisplayPort og HDMI med indbygget 7.1-kanalers lyd.

Spilydelsen er ligeledes fremragende (læs test her), når skærmen kører med en opløsning på 1.680 gange 1.050 pixels, hvor du i mange nye spil endda får fornøjelsen af at aktivere højt detaljeniveau og kantudjævning.

Mere action til fartbøller

Hvis du har en fartgalning i maven, betyder den forbedrede køler, at du med stor sandsynlighed kan klemme flere megahertz ud af kortets grafikprocessor og hukommelse. En hurtig test viste, at vi sagtens kunne forhøje frekvensen på grafikprocessoren - fra 860 til 910 megahertz - ligesom hukommelsen øgedes fra 4.800 til 5.500 uden problemer.

I praksis giver det nemt en forbedret spilydelse på mellem fem og ti procent, og det er muligt at opnå højere frekvenser, hvis du har tålmodighed i lange baner, selvom det naturligvis altid vil afhænge af netop dét kort, du har proppet i pc'en.

Til 1.252 kroner er Sapphire Radeon HD 5770 Vapor-X lidt dyrere end almindelige 5770-kort, men hvis du - ligesom os - ikke kan fordrage støjende hardware, er merudgiften til at leve med.

Overordnet synes vi rigtigt godt om kortet, som kan høste et fuldt fortjent femtal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis