Artikel top billede

It-iværksættere: Send flere penge

Ny forening for iværksættere inden for it og biotek kræver nemmere adgang til kapital. Det er nødvendigt for Danmarks fremtid, mener foreningen.

En ny forening vil sætte fokus på iværksættere inden for vidensintensive områder som it og biotek.

Den nye forening Curtana holdt stiftende generalforsamling tidligere på måneden, og alle interesserede privatpersoner, private og offentlige virksomheder, der har et interessefællesskab med Curtana, kan nu melde sig ind i foreningen for 600 kroner årligt på foreningens website.

Bedre startbetingelser for iværksættere

Curtana vil arbejde for at gøre vilkårene bedre for iværksættere, der beskæftiger sig med informationsteknologi og biotek.

Det er vigtigt, at Danmark gør sig gældende inden for de områder og får skabt nogle eksportvirksomheder baseret på de teknologier, mener foreningen.
 
"Vi kan ikke leve af at klippe hinanden, så vækst er lig med eksport. Og da Danmark er et vidensamfund, bør vi også satse på videns-iværksættere. Vi skal med andre ord gøre det, vi er bedst til. Og her er it og biotek områder, hvor Danmark traditionelt altid har gjort sig gældende internationalt. Vores velfærd bygger på et fundament, som konstant eroderer under os, fordi verden er i konstant forandring. Derfor er det IKKE nok blot at FØLGE MED udviklingen - vi skal DRIVE udviklingen," lyder det blandt andet på foreningens website.
 
Foreningen vil blandt andet fokusere på at forbedre startbetingelserne for vidensvirksomheder. 

Formand trækker på egne erfaringer

"Det skal være nemmere at få penge til startfasen. Finanskrisen har forværret situationen med at kunne få seed-kapital eller early startup-kapital. Business angels og innovations-miljøet er i dag mere interesserede i at investere i virksomheder, der har et færdigt produkt og de første kunder. Der er opstået et hul i finansieringen," siger medstifter og formand for foreningen Flemming Eiberg.

Han betegner it- og biotek-virksomheder som omkostningstunge virksomheder i den forstand, at der først kan tjenes penge, når et produkt er færdigudviklet efter en længere udviklingsproces. Det skal ses i modsætning til traditionelle små virksomheder som frisører og håndværkere, der ikke har en lang dyr udviklingsproces, men kan begynde at tjene penge ret hurtigt.

Flemming Eiberg har som stifter af virksomheden Red Carpet Software selv erfaret, hvor svært det kan være at få iværksætterpenge til en god og prisbelønnet idé.

Red Carpet Software kunne ikke få hjælp fra banker eller Vækstfonden, på trods af at Microsoft havde udråbt Red Carpet Software som blandt de 18 mest lovende it-startups i Europa.

"Jeg har som iværksætter stødt på problemer i forbindelse med et par af mine egne spændende projekter. Da jeg talte med andre iværksættere, kunne de fortælle, at de også oplevede den slags problemer," fortæller Flemming Eiberg.

Hvorfor endnu en forening?

Der findes jo allerede foreninger, der varetager iværksættere og små virksomheders interesser, så hvorfor skal der nu være endnu en organisation?

"De organisationer, der eksisterer i forvejen, sigter mere bredt. It og biotek er de områder, hvor Danmark traditionelt har stået stærkt, og vi tror på, at vi også skal satse på det fremover," lyder det fra Flemming Eiberg. 

Curtana vil gøre politikerne opmærksomme på problemerne for iværksætternes udfordringer i vidensintensive erhverv.

Tilsyneladende skorter det ikke på politikernes velvilje over for blandt andet it. "Danmark som førende it-nation" er en sætning, som enhver politiker med berøring til it kender. Det bliver dog ofte kun ved skåltalerne, mener folkene bag Curtana.
"Vi savner, at der følges op på skåltalerne. Iværksætterne er ikke blevet hørt," mener Flemming Eiberg.
Den nye forening har da også allerede været i kontakt med flere politikere og organisationer og ifølge Flemming Eiberg er der forståelse blandt politikere over for Curtana.

Er der også penge bag forståelsen?
"Det vil vise sig. Så langt er vi ikke endnu," siger Flemming Eiberg.

Han så dog gerne, at nogle af de mange milliarder, der bliver sat til side af pensionsfondene til at styrke iværksættere og små virksomheder, går til vidensintensive virksomheder, der kan bygge en eksportsucces op.

"En stor del af pengene, omkring 80 procent, er afsat til virksomheder, som efter min forståelse ikke kan betegnes som vidensvirksomheder. Det kan ikke nytte, at man anvender alle pengene til at starte håndværksvirksomheder. Der skal også være virksomheder til eksport," mener Flemming Eiberg.




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Data technician trainee

Unik System Design A/S

Udviklingschef
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere