Artikel top billede

Nokias Stephen Elop og Microsofts Steve Ballmer går nu sammen om at kæmpe mod iOS og Android. (Foto: Nokia)

Nokia skærer udviklernes ben af med Windows

Smartphone-aftalen mellem Nokia og Microsoft bliver mere end svær at gøre til en kommerciel succes. Specielt udviklerne kan give problemer.

Læs også:
Derfor styrtdykker Nokia-aktien efter Microsoft-aftale

Her er planen, der skal redde Nokia

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand

Nokias beslutning om at satse på Microsofts Windows Phone 7-platform var nødvendig, men alliancens succes er på ingen måde givet på forhånd.

Sådan lyder vurderingen hos britiske Nick Jones, der er vice president i analysehuset Gartner og rådgiver virksomheder om mobilitet.

"Nokia var ved at løbe tør for muligheder. De har ikke været i stand til at gøre Symbian til en succes, og de har ikke fået gjort MeeGo til en platform, der kan konkurrere med Apple. De var nødt til at indgå en alliance med nogen," siger Nick Jones til Computerworld.

"Men bare fordi du bringer to svage spillere sammen, er der ingen garanti for, at de sammen bliver en stærk spiller."

Rasende udviklere

En afgørende udfordring for Nokia og Microsoft bliver, om de kan overbevise app-udviklerne om, at Windows Phone 7 er værd at satse på.

Netop på udvikler-fronten har alliancen fået den værst tænkelige start.

"Nokia har skåret udviklernes ben af. Der er ikke længere nogen strategi for Symbian-udviklerne. Hvor skal de gå hen? Der er ingen migrerings-vej til den nye platform, og der er ingen software-kompatibilitet," lyder det fra Nick Jones.

"Alle de udviklere, der har lært at udvikle Symbian/Ovi-applikationer, vil sikkert rykke over på Android."

Nokias og Microsofts udfordring er, at det er stort set umuligt at overbevise den almindelige app-udvikler om, at det nu i stedet er Windows Phone 7, der skal satses på.

"Microsofts platform har så lille en markedsandel, at det ikke er noget, de bliver rige af. Nokia begynder ikke at sende store mængder Windows-telefoner ud før 2012, og så længe kan udviklerne ikke vente," forklarer Nick Jones.

Forventer helt uhørt vækst

Nick Jones hæfter sig samtidig ved, at alliancens målsætning bliver ekstremt svær at realisere. Da selskaberne præsenterede det nye projekt lød meldingen:

"Nokia og Microsoft vil forene styrkerne og levere et økosystem, der ikke har nogen mage, når det gælder global udbredelse og skala."

Den melding er lige ambitiøs nok, vurderer Gartner-analytikeren.

"De har et mål om at blive en af de førende platform-leverandører, og det betyder, at de skal føre Windows Phone-platformen fra noget nær en markedsandel på nul procent til at være en top tre-platform inden for to til tre år. Det er en uhørt vækst," siger han.

Selvom Nick Jones mener, at Microsofts Windows Phone 7 er en interessant platform for ikke mindst virksomheds-brugerne, så tror han, at Nokias Steven Elop går en hård tid i møde.

"Nokia vil skulle skære i forskning og udvikling og skære i medarbejderantallet, og det bliver politisk svært - ikke mindst i Finland."

Læs også:
Derfor styrtdykker Nokia-aktien efter Microsoft-aftale

Her er planen, der skal redde Nokia

Nokia-chef: Vi står på afgrundens rand




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Business Analyst med drive og gåpåmod

Netcompany A/S

Network Engineer

Banedanmark

Data Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Service Line Specialist – EPS – SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere