Læs også:
Er du klar: Nu kommer krigen mellem ODF og OOXML
Microsoft: Tiden er løbet fra ODF/OOXML-balladen
Om få timer sætter standardudvalget om åbne standarder sig ved et bord for at diskutere og eventuelt anbefale det offentlige Danmarks dokument-standard(er), hvor ODF og OOXML længe har været stridens æbler.
Men den debat burde være lukket for længst, mener digitaliseringschef i Finansministeriet og konstitueret vicedirektør i Økonomistyrelsen, Lars Frelle-Petersen.
"Noget skal man jo snakke om, og dybest set er det måske ikke verdens vigtigste diskussion," karakteriserer han de kilometervis af avisspalter og den endnu længere offentlige debat om formatterne ODF og OOXML, der har været på Christiansborg-politikernes læber siden foråret 2006.
Skåret helt ind til benet, så mener han, at selve standarddiskussionen om dokumentformaterne fylder mere i offentligheden, end den reelt fortjener, når man ser på det samlede offentlige it-landskab.
"Al respekt for den politiske proces om dokumentformaterne, men i hverdagen fylder spørgsmålet om formaterne jo ikke så meget, for de i det store billede udgør en forsvindende lille procentdel af de offentlige organisationers it-budgetter," forklarer Lars Frelle-Petersen til Computerworld.
"Man kunne også grundlæggende sige, at valget mellem det ene eller det andet format ikke er der, hvor der er den store forskel for den ene eller den andens organisations produktivitet eller effektivitet ligger. Nærmere tværtimod," fortsætter han.
Kampplads med stedfortrædere
Lars Frelle-Petersen er dog ikke blind for, at politikerne selv vælger deres kampe, og at dokumentformaterne handler om mere end valget mellem den ene eller anden bogstavskombination.
"Der er jo ekstremt store kommercielle interesser bag, hvad der umiddelbart kan synes at være en banal diskussion. Og der er ikke nogen tvivl om, at en del af diskussionen netop er drevet af de store selskaber," siger top-embedsmanden.
Han kalder derfor den politiske diskussion for "en kampplads med stedfortrædere," selv om han som embedsmand ikke vil fortælle politikerne, hvad de skal bruge deres tid på.
"Fint nok, hvis det er den vej vinden blæser lige nu på Christiansborg og i medier som Computerworld, men de store multinationale koncerner har også en stor interesse i at gøre det til en diskussion i Danmark, fordi problemstillingen handler om mere end formater," siger Lars Frelle-Petersen og hentyder dermed til, at diskussionen reelt omhandler selskabernes underliggende kontorpakker, servere og konsulentassistance og andre ting med omsætninger i milliardklassen.
"Det kunne jo være spændende for de globale selskaber, hvis et helt land træffer en entydig beslutning, for det kan jo også påvirke andre lande."
Hvor skal vi hen, Danmark?
Arbejdet med den nuværende offentlige digitaliseringsstrategi mener Lars Frelle-Petersen derimod reelt fortjener mere opmærksomhed.
"Spørgsmål som 'hvor vil vi hen med vores it i Danmark?' er helt grundlæggende vigtigere end en formatkamp, fordi den debat gerne skulle sikre, at Danmark fortsat er med fremme på digitaliseringsområdet," forklarer han.
"Set i det lys er formatdiskussionen kun et lille hjørne af det store billede," fortsætter Lars Frelle-Petersen.
Helt konkret fremhæver han spørgsmål som it i folkeskolen, digitalisering af elevernes undervisningsmidler, sundheds-it og selvbetjening for borgerne som kandidater til langt vigtigere diskussionsområder frem for dokumentformatkrigen, der raser på femte år.
"Langt den overvejende kommunikation med borgerne fremover sker jo på ikke de omdiskuterede dokumentformater, men den kommer til at ske via .pdf-dokumenter, dokumentboks og i endnu højere grad på selvbetjeningsløsningerne. Og måske ligger der en langt mere afgørende diskussion i, hvilket format fremtidens lærebøger i folkeskolen skal produceres i," runder Lars Frelle-Petersen af.