Artikel top billede

Her er de vigtigste funktioner i det nye HTML5

Her får du overblikket over, hvordan HTML5 fungerer i browserne Chrome, Firefox, Internet Explorer, Opera og Safari.

Gennemgang af HTML5-teknologierne:

Sådan fungerer canvas-tag'et

Sådan fungerer video og lyd

Sådan fungerer SVG

Sådan fungerer WebGL

Computerworld News Service: De fem tegn HTML5 er nu et veletableret buzzword overalt på nettet.

Selv folk, der ikke er webprogrammører, men som leder eller samarbejder med programmører, er begyndt at tage denne term i brug.

Undertegnede har personligt oplevet en bekendt, som ellers ikke engang kan finde ud af at bruge en tv-fjernbetjening, forklare, at han var sikker på, at hans virksomheds tilstedeværelse på nettet ville blive langt bedre, fordi der nu skulle gøres brug af HTML5.

Men disse fem tegn er i virkeligheden blot en betegnelse for en standard, som ikke engang er færdigudviklet. World Wide Web Consortium (W3C), som arbejder med at definere standarder for webteknologier, har i mindst syv år været i gang med udviklingen af den femte version af HTML-standarden.

Det seneste udkast af HTML5 kan til enhver tid findes hos W3C, men den endelige anbefaling vil muligvis først foreligge engang i 2022, hvis man skal tro Ian Hickson, der er en af forfatterne, og som arbejder for Google.

Det er uden tvivl for langt ude i fremtiden for de fleste chefer og potentielle klienter, som har sat HTML5 øverst på deres liste af buzzwords.

Den gode nyhed er, at de fleste moderne browsere har implementeret en solid samling af standardens funktioner, og det er således allerede muligt at anvende HTML5 på sit website, hvis man tør kræve at sine besøgende, at de udstyrer sig med en browser af nyere format.

De største spørgsmål drejer sig om de nyeste teknologier fra standarden. Mange af disse har eksisteret i årevis i en eller anden form i forskellige browsere, men nu hvor standarden er ved at tage form, bakker alle de større browsere op.

De nyeste funktioner kan groft inddeles i fire hovedkategorier:

Fancy, nye præsentationsværktøjer

Disse nye lag vil gøre det lettere for designere at skabe flotte grafiske udtryk med en samling tags. Er man ude efter et alternativ til Flash, kommer man langt alene med de to tags

Datalag

Indtil nu har WWW handlet om links til tekst og billeder på websider. De nye værktøjer til håndtering af data kan ændre websider fra at være visningsmekanismer for indhold på fjerne servere til at være mere som selvstændige softwareapplikationer, der lagrer data lokalt til senere brug, også når der ikke er internetforbindelse.

Andre godbidder

Et overraskende stort antal små idéer flokkes under paraplybetegnelsen HTML5, hvoraf nogle ikke engang er del af den officielle specifikation. Det inkluderer nye værktøjer til anvendelse af information om geografisk placering og til bedre organisering af præsentationen af data.

Små rettelser af gamle tilgange

De forskellige browsere har aldrig kunnet klandres for at foretage nogen ensartet HTML-fortolkning. Det er meningen, at HTML5-standarden skal rydde op i nogle af forskellene.

Sådan fungerer teknologierne:
I en serie artikler gennemgår vi de vigtigste funktioner i HTML5 og giver dig overblikket over, hvordan canvas, video, lyd og grafik opfører sig i de forskellige browsere.

Sådan fungerer canvas-tag'et

Sådan fungerer video og lyd

Sådan fungerer SVG

Sådan fungerer WebGL




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere