Artikel top billede

Sådan virker Apples nye tablet-computer - måske

Det ser ud til, at Apple lancerer sin længe ventede tablet-computer på onsdag, men hvad kan vi egentlig forvente? Vi har sorteret i strømmen af rygter og giver her et bud på Apples nye vidunder.

Nu kommer den! Måske. Apple har inviteret pressen til et event den 27. januar i San Francisco, hvor firmaets "seneste kreation" præsenteres.

De fleste forventer, at topchefen Steve Jobs endelig vil indtage scenen og afsløre Apples længe ventede tablet-computer. Men hvordan vil sådan en tablet egentlig tage sig ud? Læs med, når vi prøver at tjekke de mest standhaftige rygter.

1. Bliver den annonceret den 27. januar?

Godt spørgsmål, vi ved det jo egentlig ikke... Men hvis Apple ikke kommer ud med noget stort og overraskende, så bliver det muligvis teknologihistoriens største antiklimaks. Selv store, respekterede amerikanske medier skriver rygtehistorier om den endnu ikke-eksisterende tablet, og der er sjældent røg uden ild...

2. Hvornår kan jeg købe den?

De fleste rapporter i amerikanske medier peger i retning af en lancering i løbet af marts, men vi måtte vente hele seks måneder fra den oprindelige iPhone blev annonceret, til den rent faktisk var ude i butikkerne. For at være helt sikker så regn med en lancering mellem marts og juni.

3. Hvor stor vil skærmen være?

Vi har hørt tale om skærmstørrelser fra syv til 11 tommer, men de fleste rygter drejer sig om en skærm mellem 9,7 til 10,1 tommer. Det placerer den i et segment under den 13-tommer store MacBook-maskine.

4. Hvilken skærmteknologi vil den bruge?

Der har været snakket meget om, at Apple muligvis vil bruge OLED-skærme, der tilbyder fantastisk billedkvalitet og lavt strømforbrug. Derudover er de utroligt tynde. Problemet er bare, at de er sindssygt dyre. Apple finder ofte på innovative løsninger, men bruger for det meste velprøvet teknologi i sit grej. Eksempelvis fravalgte Apple 3G i den første iPhone og var lang tid om at bruge LED-teknologi i sine bærbare computere og iMacs. Måske vil den bruge en OLED-skærm, måske blot en LCD-skærm i høj kvalitet med LED-bagbelysning.

5. Trykfølsom over det hele?

Vi har hørt snak om, at den kommende iPhone vil have en trykfølsom bagside, så du eksempelvis kan scrolle på en webside ved at køre fingeren op og ned, mens du holder den i hånden. Kunne samme teknologi finde vej til tablet-computeren? Muligvis. Pcworld.dk så teknologien på CES-messen i Las Vegas, og Apple har i alt fald muligheden.

6. Hvordan styres den?

Med dine fingre, selvfølgelig! Apple har investeret mange ressourcer i multitouch, der blandt andet nu findes i trackpads på MacBooks og på den nye Magic Mouse. Vi har hørt rapporter, der antyder, at tablet-computeren vil have en helt ny, ekstrem version af multitouch. Regn med at skulle have en pudseklud i lommen til at fikse alle de aftryk af fedtfingre.

7. Mac OS X eller iPhone OS?

De fleste "eksperter" forventer, at tablet-computeren vil bruge en afart af operativsystemet i iPhone. Det skal være nemt at bruge, og Apple har allerede investeret en masse ressourcer i platformen. Det antyder, at computeren vil have specifik, optimeret funktionalitet, for eksempel til webbrowsing, fotos, video, musik og e-bøger. Hvis den kom med Mac OS X, så ville den i højere grad minde om en traditionel computer og konkurrere med Apples MacBooks.

8. Hvad med e-bøger?

Ja, der har igennem tid været historier ude om, at Apple forhandler med store, amerikanske bog- og avisforlag. Avisen New York Times forventes at afsløre en ny strategi for indholdsbetaling om kort tid, og det falder sjovt nok sammen med Apples event på onsdag. Amerikanske medier rapporterer også, at Apple pt. forhandler med det store amerikanske forlag HarperCollins. Der spekuleres i, at Apple vil sælge e-bøger, e-aviser og e-magasiner via iTunes-butikken.

9. Hvad skal jeg bruge den til?

Se, det er vel det vigtigste spørgsmål overhovedet. Over de sidste 10 år har vi vænnet os til to gadgets: mobiltelefonen og laptoppen. Sidstnævnte bruges når du skal arbejde seriøst på farten, og mobilen er et godt alternativ, der passer i lommen, når du ikke gider slæbe rundt på en taske. En tablet vil ikke passe i lommen, så du skal have den med i tasken...

Men der har du jo også din laptop. Hvorfor ikke bare bruge den i stedet? Nogle har spekuleret, at Apples tablet vil være god til nogle få, konkrete opgaver: webbrowsing, musik, fotos og video. Den skal ikke bruges til at skrive længere e-mails, Photoshop eller seriøst kontorarbejde. Hvis den er mindre, lettere og billigere end en MacBook, så er der muligvis plads i markedet.

10. Hvad vil den koste

De fleste rygter peger i retningen af en pris mellem 700-1.000 dollar, eller cirka 3.500-5.000 kroner. Og det er vel og mærke uden dansk moms. Det placerer maskinen i et prisfelt med de lidt dyrere og luksuriøse netbooks.

Men igen... Vi får svar på alle spørgsmålene på onsdag mellem klokken 18-20.00 dansk tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere