Artikel top billede

Foto: Eric Hood.

Telenor vil langtidsbinde danske kunder med ny fidus

Med en smart fidus vil Telenor i Danmark omgå begrænsningen på seks måneders binding af nye kunder og fastholde dem i langt længere tid.

Læs også: Telenor-topchef: Lave priser skader os alle.

Ny model

Men Telenor tilbyder nu en afbetalingsmodel, hvor kunden køber almindeligt abonnement, men selve telefonen bliver betalt via en afbetalings-ordning over en periode på op til 24 måneder.

Afbetalings-ordningen kører under navnet Smart-aftale.
 
"Det er jo egentlig en måde at omgå binding på. Kunden vælger jo helt frit uden nogen ekstra omkostninger at betale telefonen over længere tid, mens selve abonnementet fortsat er seks måneder," siger Jon Erik Haug, der er administrerende direktør for Telenor i Danmark.

Kunden kan efter de seks måneder skifte til et andet selskab, men kunden skal fortsat afbetale mobilen i forhold til den aftale, der er indgået med Telenor.  
 
Flere kunder forsvinder
Jon Erik Haug mener, at den seks måneders bindingsperiode er alt for kort, og at den er til skade for både operatør og forbruger.
 
"Vi får øget churn (kundeafgang, red.) ved det. For forbrugeren betyder det, at han har kortere tid til at betale sin telefon. Ergo bliver det dyrere for mange kunder," fortæller Jon Erik Haug.
 
Danmark sakker ifølge Telenor-chefen bagud sammenlignet med de nordiske nabolande, hvor den maksimale bindingsperiode varierer mellem 12 og 24 måneder.
 
"Hvis vi ser på Telenor-kundebasen, så er antallet af smartphones dobbelt så højt i Sverige som i Danmark, og det er vel ikke noget, som politikerne ønsker," siger han med henvisning til, at politikerne kan lave de danske regler om.
 
Debatten om bindingsperioder har verseret i årevis, men den fik i januar fornyet liv, da Venstre lancerede sit telepolitiske udspil. Heri foreslog partiet, at bindingsperioden sættes op til 12 måneder. Forbrugerrådet skød efterfølgende forslaget ned.

Læs også: Telenor-topchef: Lave priser skader os alle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren