BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

10 fede udvidelser til Google Chrome

Googles browser er i sig selv et udmærket vindue til internettet, men med disse gratis udvidelser bliver Chrome endnu bedre.

For hver måned der går, bliver Google Chrome mere og mere populær. Browserens fans roser dens enkle, minimalistiske brugergrænseflade og dens hurtighed. De sætter også pris på de gratis udvidelser, der gør Chrome i stand til alle mulige smarte ting.
Men med alle disse tilgængelige Chrome-udvidelser kan det være svært at afgøre, hvilke man har brug for. Derfor har vi her udvalgt 10 af vores favoritter. De forbedrer eksempelvis browser-oplevelsen, gør det lettere at tjekke Gmail og Google Kalender samt gør dig i stand til at snuppe videoer og grafik fra ethvert sted på nettet.

Få mest muligt ud af Gmail, Google Kalender og søgninger Da det er Google, der står bag Chrome, kan det ikke overraske nogen, at nogle af de bedste udvidelser til browseren hjælper dig til at få mest muligt ud af Googles kerne-services heriblandt kalender, mail og søgning.

Alle, der bruger Google Kalender, bør gøre sig selv den tjeneste at installere udvidelsen Google Calendar. Klik på dens ikon og du har omgående adgang til alle begivenheder i din kalender fra et lille popup-vindue. Du kan her også tilføje nye begivenheder. Du kan desuden vælge, om udvidelsen skal vise alle dine kalendere eller kun en eller flere udvalgte.

En anden fremragende udvidelse er Google Mail Checker Plus, der gør dig opmærksom på, når der er nye mails i Gmail - og meget andet. Dens ikon i browseren viser dig antallet af mails i din indbakke. Klik på ikonet og for hver ny mail kan du se afsender, emne og den første linje tekst samt modtagelsesdato. Klik her på enhver ny mail for at læse det hele eller svare. Det er en fantastisk måde at bruge Gmail uden faktisk at besøge servicens website.

Selv om MailBrowser fokuserer på kontakter og vedhæftninger frem for mails, er denne udvidelse en forrygende måde at optimere håndteringen af Gmail. Et klik på dens ikon viser en liste over alle dine Gmail-kontakter. Herfra kan du klikke på enhver kontakt for at få flere kontaktdetaljer. Du vil også kunne se al din mailkorrespondance med den valgte kontakt samt håndtere alle fil-vedhæftninger sendt mellem dig og kontakten.

Bedre browseroplevelser

Der findes masser af udvidelser med det formål at forbedre brugeroplevelsen i Chrome. GleeBox er en fiks udvidelse, der gør det muligt at bruge tastaturet frem for musen, når man browser. Med gleeBox bliver du eksempelvis i stand til at rulle ned over skærmen og vælge tekstfelter ved hjælp af tastaturet.

En anden udvidelse i første klasse er Google Fremhæver. Når du laver en søgning på Google og vælger et søgeresultat, viser Google Fremhæver et lille vindue nederst på skærmen, der viser dig et stykke af den tekst på siden, hvor dine søgetermer forekommer. Klik på vinduet for at hoppe direkte til dette sted på siden.

Som Chrome-bruger kan man godt fra tid til anden blive frustreret, fordi visse websites er bygget specifikt til Microsofts browser, Internet Explorer, og derfor ikke vises korrekt i andre browsere. Der findes dog en nem løsning til Chrome: IE Tab. Når du besøger et website, der kun vises korrekt i Internet Explorer, klikker du bare på ikonet for IE Tab, og websitet vil blive vist i et nyt faneblad ved hjælp af Internet Explorer.

Den brugbare udvidelse Dokumentviser (PDF/PowerPoint) løser et ofte forekommende og irriterende problem: At man er nødt til at vente på, at Adobe Reader starter op, når man møder et PDF-dokument, eller at PowerPoint starter op, når man forsøger at åbne en PowerPoint-præsentation. Denne udvidelse åbner PDF'er og PowerPoint-filer direkte i Chromes faneblade med fremragende visningskvalitet. Du kan også gemme filerne i Google Dokumenter eller hente dem ned på din lokale harddisk.

Vejr, video, billeder og andet

Der findes mange forskellige udvidelser med en bred vifte af funktionalitet. Forecastfox giver dig eksempelvis nem adgang til vejrprognoser. Dens ikon viser dig den aktuelle temperatur, og om der er sol, overskyet, regn eller sne. Hvis du fører musen hen over ikonet, får du en kortfattet vejrudsigt såsom: "Let regn, to grader Celsius." Klik på den og du får vejrudsigten for hele ugen fra Accuweather i et popup-vindue inklusiv vejrkort. Klikker du på en af dagene, bliver du ført over på Accuweathers website med mere detaljerede vejrmeldinger.

Skal du hurtigt finde information om noget? FastestChrome snupper indhold fra Wikipedia og viser det i sit eget vindue. Fremhæver du en bid tekst i browseren, får du med det samme vist et relevant Wikipedia-opslag i en lille boble på skærmen, hvorfra der er mulighed for at gå direkte til opslaget på Wikipedias website. FastestChrome forbedrer ligeledes søgninger i Google.

Da FastestChrome godt kan være lidt ustabilt, er Apture Highlights et endnu bedre valg. Du markerer bare et ord og klikker på ikonet ovenover. Så fremkommer der et popup-vindue med en definition af termen samt relaterede billeder og links til videoer, billeder og søgeresultater. Klikker du på et billede eller en video, bliver det vist i et nyt vindue. Når du er færdig, lukker du bare vinduerne igen.

Læs også
 
Sæt turbo på din arbejdsdag med disse 10 programmer

Slip musen - her er 20 smarte surf-genveje

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren