Artikel top billede

Fjern nemt overflødig software fra din pc

Er din nye pc også ladet med ligegyldig bloatware, der hæmmer ydelsen og fylder unødigt på harddisken? Så følg denne hurtige guide og slip nemt af med den overflødige software.

Fjern nemt overflødig software fra din pc

Har du også undret dig over, at bærbare pc'er på det seneste er faldet pænt i pris?

En af forklaringerne kan meget vel være, at diverse softwareleverandører betaler pc-producenterne penge for at præ-installere software på din splinternye pc.

Nogle af de medfølgende programmer er nyttige - eksempelvis antivirusprogrammer - mens andre kan være kilde til stor frustration.

Hvis du investerer i en af pc-producenten Toshibas billige forbrugermodeller, får du ikke bare en 30-dages demoudgave af et antivirusprogram, men også spiltjenesten WildTangent, Skype, Microsoft Bing Toolbar, Bing Search, Windows Live Essentials, Microsoft Office Starter 2010 (reklamefinansieret Office-version) og links til tjenester fra eBay og Amazon.

Pc'er fra andre producenter indeholder andre programmer, men diagnosen er næsten tilsvarende: Mange af programmerne kører i baggrunden og sløver pc'en, mens andre sluger en masse harddiskplads.

Bliv bloatwaren kvit

Hvis du har indtryk af, at du uanset hvad ikke vil benytte de installerede programmer, så giver det god mening at afinstallere dem.

Du bør samtidig undersøge, hvilke programmer der kører i baggrunden, så du får en kvikkere maskine.

Med programmet PC Decrapifier kan du nemt afinstallere den unødvendige software. Fordelen i forhold til at benytte den almindelige afinstalleringsfunktion i Windows er, at du ikke skal fjerne programmerne ét efter ét, men kan luge ud i flere eller alle programmer på samme tid.

PC Decrapifier er gratis til privat brug. Prøv det her.

Et andet glimrende program til formålet er IObit Toolbox. Programmet viser dig, hvilke programmer der starter automatisk på din pc - og vurderer samtidig, hvad det enkelte program gør, om det er vitalt for din pc eller ej, så du nemt kan slå fast, om du kan fjerne det fra opstartsprocessen uden at løbe panden ind i problemer.

Hent det gratis IObit Toolbox her.

Læs også
Gratis program giver dig opstart i verdensklasse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere