Artikel top billede

"Det er kritisk for virksomheden, at CSC's aftaler ikke svarer til konkurrenternes. Ellers kan vi ikke være konkurrencedygtige," siger Carsten Lind, administrerende direktør hos CSC. (Foto: Tom Ingvardsen)

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt

Administrerende direktør hos CSC, Carsten Lind, håber på en forhandlingsløsning i konflikten med Prosa forud for truende konflikt.

"Det her er en alvorlig situation, som vi helst ville have undværet. Men det er vigtigt for virksomheden, at vi får lavet de her ting om."

Sådan siger administrerende direktør Carsten Lind hos den konflikttruede it-gigant CSC, efter at medarbejderne onsdag bekræftede Prosas mulighed for at udstede andet strejkevarsel og samtidig gav tre procent af lønnen til en konfliktkasse. 

Han håber stadig på et forlig frem for en egentlig konflikt, der kan bryde ud med lockoutede medarbejdere allerede næste onsdag. 
 
"Jeg har fortsat en tro på og lyst til at finde en løsning af forhandlingens vej. Jeg ser selvfølgelig allerhelst, at vi undgår en konflikt," siger Carsten Lind.  

Spændt på møde 

Derfor er han spændt på forhandlingsparternes møde i forligsinstitutionen i dag, fredag, hvor han helst ser muligheden for en aftale gennemført.  
 
"Det er der, vi finder ud af, om der kommer et andet strejkevarsel fra Prosa til os, som vil gøre, at der kommer en konflikt," siger Carsten Lind.
 
Han vil ikke kommentere på, hvor meget CSC er parat til at slække på kravene til Prosa, som går på, at fagforeningens medlemmer ifølge CSC skal ned i løn og op i arbejdstid, så de ansatte matcher niveauet hos CSC's konkurrenter. 
 
Konkurrenter uden overenskomst
Omvendt argumenterer Prosa for, at det er muligt, at CSC's medarbejdere er dyrere end konkurrenternes, men at dette skyldes konkurrenternes dårligere forhold og mangel på generelle overenskomster.
 
"De har ikke ordentlig, generel overenskomstdækning, de her store virksomheder," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Derfor bør løsningen på CSC's problem ifølge Prosa være, at forbedre løn- og arbejdsforhold hos CSC's konkurrenter frem for at forringe overenskomsten hos CSC's egne ansatte ved at forsøge at fjerne overenskomsterne. 
 
Vil ikke afskaffe overenskomst
"Der er ingen i ledelsesteamet, der er ude i et ærinde om at afskaffe overenskomster eller for den sags skyld fagforeninger. Vi siger bare, at det er kritisk for virksomheden, at CSC's aftaler ikke svarer til konkurrenternes i det marked, vi agerer i. Ellers kan vi ikke være konkurrencedygtige," siger Carsten Lind.  
 
Derfor vil Carsten Lind have medarbejderne omfattet af de samme gode vilkår som hos konkurrenterne på det danske marked i sammenlignelige virksomheder.
 
"Vi har brug for at komme på markedsniveau på vores overenskomster, og sandheden er, at det, der gælder for den overenskomst med Prosa, og for den sags skyld også andre, er helt ude af trit med det marked og den virkelighed, vi opererer i," siger Carsten Lind.      
 
136 risikerer lockout onsdag
Hos Prosa indrømmer Hanne Lykke Jespersen, at medlemmernes overenskomst hos CSC er god.
 
"Men det er klart, at nogle af dem, de sammenligner sig med, netop er de, som afviser at have overenskomst. Derfor synes vi, det er en dårlig sammenligning," siger hun.  
 
Konflikten mellem CSC og Prosa kan være en realitet allerede på onsdag, hvor 136 medarbejdere risikerer lockout, hvis forligsinstitutionen ikke ser udsigt til en mulig løsning mellem parterne fredag.

Det er ikke første gang, at CSC krydser klinger med Prosa. Blandt andet har Prosa tidligere meldt CSC til politiet for at bruge lavtlønnede indere som arbejdskraft. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere